Af Christian Simonsen
Hjørring
Tirsdag den 24. september var alle beboere og pårørende på kommunens institution på Aage Holms Vej indkaldt til dialogmøde. Mødet blev afholdt i NBV’s kantine. Fra kommunen deltog psykiatrichef Klaus Wehner, samt leder Melissa Lauritsen Bruun.
Der var ikke rigtig noget dialog på mødet. Vi fik oplysninger om, at der fortsat skal være tre daglige ledere på institutionen. Det, som Tilsynet havde påpeget, ikke fungerede. Det gav mange spørgsmål fra de pårørende. F.eks. foreslog jeg, på vegne af en stor gruppe af pårørende, at der i stedet var en overordnet leder, og der så samtidig var en koordinator i hver af husene. Denne skulle deltage i det daglige arbejde på afdelingen, samt have ansvaret for vagtplanlægning, mindre indkøb og andre småproblemer. Større ting skulle så gå til
institutionslederen.
I nærliggende kommuner har man samme ledelsessystem, og her er man glade for det. Et forslag, jeg tillige har sendt til SÆH-udvalget (Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget) i kommunen. Mit forslag havde ingen gang på jord, lod man mig vide. Man havde besluttet, at det skulle fortsætte i samme ledelsesstruktur som tidligere, men med en ny indgangsvinkel. Jeg spurgte til, hvorfor man end ikke ville overveje dette, når man nu havde inviteret os til et dialogmøde, men det ville man ikke. Beslutningen var taget. Og andre forslag fra salen blev fejet af bordet. Dog ikke forslaget omkring et pårørende-råd, der nu mødes med en leder fra institutionen en gang pr måned.
I går, torsdag den 3. oktober, kunne man læse i avisen, at lejlighederne til udad-reagerende borgere ikke er godkendt til dette brug. Dette blev der også kommenteret på til mødet. Og her var svaret, at det var man nok klar over, men at man ikke havde andre muligheder. Her tænker jeg så, at beboeren er blevet vurderet til at være på et sikret afsnit, og betalingen til dette følger med. Men man placerer beboeren på en afdeling, hvor der ikke er godkendte lejligheder hertil. Jeg gad godt vide, hvorvidt personalet på afdelingen har den tilstrækkelige uddannelse til at arbejde med disse beboere?
Som afslutning på det såkaldte dialogmøde, blev vi, af Klaus Wehner, inviteret til et nyt dialogmøde i starten af næste år. Formålet var, at VI i fællesskab kunne samle op på både ris og ros. Det undrede mig noget, at Klaus Wehner inviterede til dette møde, når han til den tid er gået på pension. For det bekræftede han mig i, da jeg spurgte hertil som afslutning på mødet.
For udenforstående kan det måske lyde som brok på brok, men vi ønsker virkelig blot det bedst mulige for vores børn og pårørende. Og da de ikke kan tage dialogen selv, må vi kæmpe herfor.