Omstillings-paratheden er vigtig, da rigtig mange byer er i disse år under voldsom forvandling også med hensyn til butiks-livet.
Et eksempel er Vendsyssels hovedstad, Hjørring, hvor der de senere år er åbnet en del store butikker – landsdækkende kæder – som blandt andet Bil Tema og Big Dollar samt der før for eksempel Bauhaus. Bilka spøger stadig i udkanten.
Mange butikker er de senere år også enten flyttet fra Hjørring eller helt lukket.
På det seneste er der kommet ekstra mange meldinger om butikslukninger og flytninger. Chiffon i Østergade pakker ned og lukker i Hjørring og samler det hele i Sindal. Der er dog meldt om en anden tøjbutik i lokalerne i Strømgade.
Den store butik med børnetøj, Ønske Børn på Frederikshavnsvej, lukker snart ned, og det samme gør børnetøjsbutikken Seeds i midtbyen. House of Jeff i Strømgade er også lukket, og området ved Springvandspladsen får hjælp i form af, at Christiane & Co flytter fra Østergade til Strømgade.
Til gengæld flytter Blomster by Ovesen fra Br. Seidelinsgade til mere plads i den lukkede Steffensen Optik i Østergade.
Skoringen i Østergade lukker ned, og Skoringen i Metropol skriver, at butikken er solgt, og at der sælges ud.
Spa-butikken på Idræts Allé er mere eller mindre helt flyttet til Aalborg. For kort tid siden annoncerede også møbelbutikken Haungaard på Frederikshavnsvej lukning, og på Frederikshavnsvej nær motorvejen er My Home Møbler i gang med ophørsudsalg.
Kæden lukker senest i februar samtlige sine 23 butikker i landet. Ejeren Jan Hallas siger til NordsøPosten, at det er en frivillig og kontrolleret lukning, og at der gøres alt for at hjælpe de ansatte videre.
Stifteren Jan Hallas troede på og håbede, at My Home Møbler kunne reddes, da han for godt et år siden generhvervede sit livsværk for blot en krone efter at have solgt den til svenske BHG Group i 2017.
I Hjørrings midtby er dansestedet og værtshuset Zwei Grosse Bier Bar i Strømgade også lukket. Til gengæld er et nyt sted, Flying Hirsch, åbnet på en kendt adresse i Skolegade, hvor der også er åbnet en ny vinbutik. Som en form for balance er vinbutikken på Åstrupvej lukket. I Strømgade er der kommet en ny restaurant og bar, Bastardo, der ligesom Bistro V er ejet af Vendia.
Til gengæld har helbredsproblemer tvunget den næsten nyåbnede café Mundo på Springvandspladsen til at lukke. I Svanelunden har forpagterne af restauranten sagt op, og fremtiden for det populære selskabs-sted er lige nu ukendt.
Det hele er heldigvis ikke kun lukninger i Hjørring. En ostebutik er åbnet ved siden af føtex på Bispetorvet, og Pejsen.com åbnede forleden en afdeling i Nørresundby. Spangsberg har i øvrigt åbnet lagersalg på Frilandsvej, i en tidligere Aldi-butik.
Strømgade får lørdag også en tatovør, Tigon Tatoo, og snart åbner også en tandlæge i det tidligere apotek.
I Jernbanegade har Thaisima Massage and Spa fra Hirtshals netop åbnet en afdeling. I Strømgade er der åbnet en ny garnbutik som supplement til Holmberg Handel på Vandværksvej, og der skulle være mere på vej til området.
Netavisen NordsøPosten vil gerne fortælle om alt inden for også butiksverdenen, så send os gerne et tip. Har du kendskab til flere – helst – åbninger, eller det modsatte, er du velkommen til at kontakte NordsøPosten.
Hjørring Handel – handelsstandsforeningen – har længe forsøgt at vende udviklingen til det positive og har de senere år fået øget bevågenhed fra rådhuset. Der har været holdt mange og store møder med kloge mennesker involveret, og snart holdes et nyt idé-udvekslingsmøde.
Har du et godt forslag til at vende udviklingen, så kontakt gerne din lokale netavis.
Som antydet er meget under forandring også i Hjørrings midtby. Noget er dog, som det altid har været;
Krummetoget kører om lørdagen fra perronen på Springvandspladsen, og Betty Mogensens Boghandel, grundlagt i 1826 og dermed Danmarks ældste boghandel, har masser af viden, spænding, historie og anden underholdning i butikken i Strømgade.
Ærgeligt som det er, så kan det ikke vendes. Det er ikke kun hjørring. Aalborg eller København har måske samme procentdel der besøger de her butikker som er ramt, men grundet de har flere mennesker, så kan det køre rundt.
Nethandel.
Metropol.
Siden metropol blev Bygget er gå Gaden bare gået i, forfald!