En belægningsprocent på over 100 er det positive resultat af sæsonens første egenproduktion Men her går det godt.
Teaterfolkene sender derfor en stor tak til alle de publikummer, der har bakket op bag teaterkoncerten med sange af Ib Grønbech.
Lidt over halvvejs i spilleperioden må de nemlig melde udsolgt på deres fremragende teaterkoncert. Omkring en uge efter premieren åbnede de op for balkonpladserne, som ellers var lukket, men også de pladser blev snart efter udsolgt.
– Vi havde naturligvis en forhåbning om, at en teaterkoncert med Ib Grønbech ville blive et tilløbsstykke, som også kunne kalde på dem, der ikke normalt går i teatret. Det er heldigvis lykkedes, og vi er overvældet af den respons, vi modtager fra publikum samt den opbakning der er til stykket, fastslår teaterdirektør Rolf Heim.
Teatret planlægger derfor også en genopsætning af Men her går det godt i efteråret 2026.