Naturmødets debatprogram skabes i høj grad af de mange organisationer og aktører fra hele landet, der brænder for naturen året rundt.
Derfor er de bedst kvalificerede til at bidrage med aktuelle og relevante debatter og oplæg. Arrangørerne ser nu frem til at modtage jeres spændende forslag til Thunderdome, Life, Learn, Roots og Family.
Deltag på Naturmødet
Som aktør kan du deltage i Naturmødet på flere måder:
- Indsend forslag til programmet på en eller flere af Naturmødets scener (deadline 15/11).
- Book en stand i The Village (deadline 7/2-25), hvor du fx kan:
- Formidle naturen i forskellige formater.
- Arrangere debatter og/eller foredrag.
- Tilføj aktiviteter til Explore-platformen, som er Naturmødets outdoor-område (deadline 2/5-25).
Find ud af, hvordan du kan deltage som aktør her

Om Naturmødet
Naturmødet er naturens folkemøde med over 36.000 besøgende, 660 debatter, samtaler og aktiviteter samt 90 stande.
Naturmødet afholdes i Hirtshals over tre dage i maj, hvor alle dem, der elsker, bruger, interesserer sig for eller arbejder med naturen, mødes. Uanset om du lever af naturen, bestemmer over den, eller bare er nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen.
Vi diskuterer biodiversitet og, hvordan vi forvalter vores natur. Derudover adresserer vi emner, der naturligt hænger sammen med naturen, såsom trivsel, sundhed og kultur.

Fra skåltaler til handling!
På Naturmødet taler man hellere om løsninger end lytter til skåltaler. Selvom de fleste er enige om at passe på naturen, er vejen dertil ikke altid den samme.
Naturmødet er en demokratisk platform, hvor vi bygger bro mellem forskellige interesser – fra økologer og konventionelle landmænd til naturvejledere, børn, politikere, forskere og friluftsentusiaster. Brobygning handler ikke kun om enighed, men om at konfrontere uenigheder og forskelle, så man kan handle effektivt.
Der tales, lyttes, debatteres og opleves. Når man rejser hjem, er alle blevet lidt klogere – på naturen, hinanden og sig selv.
Arrangørerne glæder sig til at se dig til Naturmødet den 22. til 24. maj 2025.


