DTU Aqua ser et økosystem under stigende pres i havene omkring Danmark

Rapporten viser, at både iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber, er presfaktorer mod havbundens økosystem. Mens rapporten giver et omfattende overblik, rejser den samtidig også spørgsmål, især set i lyset af den nylige kritik fra DTU Aqua selv af DCE’s rapporter om trawlfiskeri og iltsvind.

Kritisk blik på den nye DTU-rapport

Mens DTU Aqua’s nye rapport giver et klart billede af trawlfiskeriets påvirkning, er der en række kritikpunkter at overveje, især set i lyset af DTU’s tidligere kritik af DCE’s rapporter om trawlfiskeri.

I en nylig debat kritiserede DTU Aqua DCE Aarhus Universitet (Nationalt Center for Miljø og Energi), for at overdrive trawlfiskeriets negative effekter i deres rapporter. Det virker nu som om, DTU selv fremhæver trawlfiskeriets negative indvirkning med lignende konklusioner, især i Kattegat. Det skaber forvirring om, hvor DTU Aqua egentlig står i forhold til trawlfiskeriets påvirkning.

I den nye rapport fremstår trawlfiskeriet som en meget dominerende faktor i påvirkningen af havbundens habitater, men rapporten kunne have gjort mere ud af at belyse eventuelle løsninger eller metoder, der kan minimere denne påvirkning. Dette står i kontrast til tidligere rapporter, hvor industrien blev delvist forsikret om, at reguleringer kunne mindske påvirkningen.

Tidligere har DTU Aqua været kritisk over for DCE’s ilt-svindsrapport, men den nye rapport fremhæver også iltsvind som en betydelig påvirkning i Kattegat. Denne dualitet i budskaberne kan skabe usikkerhed om, hvorvidt iltsvind eller trawlfiskeri er den største trussel i regionen.

Metode-overlapning
DTU Aqua har i den nye rapport anvendt metoder fra ICES til at vurdere trawlfiskeriets påvirkning. Det er de samme metoder, som blev brugt af DCE, hvilket gør DTU’s tidligere kritik af DCE’s trawlrapport mindre konsistent.

DTU Aqua’s seneste rapport giver et omfattende overblik over trawlfiskeriets og ilt-svindets påvirkning af havbunden, men der er grund til at være kritisk over for den måde, informationen præsenteres. Tidligere har DTU selv kritiseret andre rapporter for at være for skarpe i deres dom over trawlfiskeriet, men nu gentager de lignende budskaber. Dette kan give indtryk af en manglende sammenhæng i deres holdning til emnet, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til både de faktiske påvirkninger og de budskaber, der fremsættes.

Spørger man så en fisker fra disse »iltsvindsområder« hvor farven er mørkorange og dybrød, så lyder det overraskende:

»Alt opfører sig ganske normalt, liv i alt det vi tager ombord og de »flade« holder sig fint ved havbunden også og det gjorde de også sidste år i september måned.«

Så enten lyver farverne på kortene ellers passer det ikke hvad »de grønne professorer« går rundt og fortæller, siger han og håber at de »lærde« har lavet undersøgelser i tank/akvarie, så de ved hvordan fisk/skaldyr opfører sig ved de forskellige »farvekoder«:

• Ved RØD farve på kortet, så flygter/dør fladfisk og bunddyr
• Ved ORANGE farve flygter fladfisk og de bunddyr der kan.
• Ved MØRKEGRØN farve er INTET hverken flygtet eller dødt.

»Desuden har vi masser af alger i vandet lige nu, men dette påvirker IKKE fiskeriet. Ligger bare og driver og slapper af i dag. 475 kg Hummer ialt og ca 100 kg blandet (14 forskellige arter) og som sagt INTET dødt. Og det var der heller ikke sidste år og det er ikke fordi det lige har blæst, men har set sådan ud både i hele August måned og hele septemper«, fortæller han videre.

Han forklarer videre, at andre fiskere i området lige har fortalt, at tyskerne også fanger godt med rødspætter, syd for i Østersøen. så hvor »dødt« der er dernede kan man jo så også tvivle lidt på ellers er det måske, som flere fiskere hele tiden har sagt, at bliver havbunden »rørt« (bundtrawlet), så dør den ikke, selvom der er iltsvind. Hvem ved..

Sedimentudvinding, klapning og havvindmøller fører til tab af habitater

Ud over fiskeri og ilt-svind er der andre menneskelige presfaktorer / aktiviteter, som ifølge DTU-rapporten fører til tab af havbundshabitater.

Disse aktiviteter omfatter bl.a.:

• nedlægning af kabler i havbunden
• kystsikring
• klapning (som er deponering af bundaffald fra f.eks. udgravning af havneløb)
• råstofudvinding
• havvindmøller
• skibstrafik
• marin akvakultur
• olie- og gas-boringer samt CO2 lagring m.m.

Blandt disse presfaktorer nævner rapporten råstofudvinding som den største årsag til tab af danske havbundshabitater.

Rapporten er finansieret af Miljøministeriet.