Danske Handicaporganisationer (DH) i Hjørring uddeler i samarbejde med Handicaprådet og Hjørring Kommune Handicapprisen, og alle kan nu indstille kandidater.
Kender du en ildsjæl, der går en ekstra mil for at støtte mennesker med handicap? Foreninger og borgere i kommunen opfordres til at komme med indstillinger til denne pris.
Send din indstilling til formand for DH-Hjørring, Birthe Pedersen på mail senest den 20. oktober 2024.
Personer eller grupper af personer, som har gjort en særlig indsats overfor handicappede, kan indstilles til Handicapprisen. Medlemmer af DH-Hjørrings bestyrelse kan ikke indstilles.
Formanden for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Claus Mørkbak Højrup, vil overrække prisen.
Handicapprisen går til en person eller grupper af personer, der har ydet en særlig indsats for personer med et handicap.
Hjørring Handicapråd vælger på baggrund af indstillingerne, hvem der skal modtage årets Handicappris.
Fristen for at indsende en indstilling til prisen er den 20. oktober 2024.
Uddeling af prisen
De indstillede og prismodtageren bliver afsløret den 13. november 2024 klokken 16 i kantinen på CKU, Elsagervej 25, Hjørring. Alle er velkomne.
Tilmeld dig arrangementet senest den 4. november ved at kontakte formanden for DH-Hjørring, Birthe Pedersen, på telefon: 41 61 66 75 eller via mail: dhfu.hjoerring@outlook.dk
I Hjørring Kommune er der i henhold til gældende lovgivning nedsat et Handicapråd. Læs mere om Handicaprådet i Hjørring Kommune.
Handicaprådets formål er at rådgive byrådet i handicappolitiske spørgsmål. Dette ved at følge, vurdere og kommentere udviklingen og medvirke med ideer og forslag til en positiv udvikling på området.
Handicaprådet skal høres af kommunen om alle initiativer, der vedrører handicappede, og rådet skal beskæftige sig med alle spørgsmål, der har betydning for personer med handicap – også uden for det sociale område.
Handicaprådet skal holde sig orienteret på området og være forum for dialog mellem handicappede, deres organisationer og kommunen.