Ib Grønbech formåede i dén grad at fortrylle publikum med sit lune og karakteristiske vendelbomål, da han fredag aften gav en veloplagt og voldsomt underholdende koncert på Vendelbohus i Hjørring.
Den lokale spillemand, som i år har modtaget Modersmålsprisen og i de forgangne uger har lagt sange til en kæmpe succes med teaterkoncerten Men her går det godt på Vendsyssel Teater, tilsatte koncerten en helt særlig atmosfære, som fik alle til at føle sig som del af en stor fest på Vendelbohus.
Ganske vist er Ib Grønbech ikke kendt som politisk protestsanger, men han er omvendt ikke bange for at lange verbale lussinger ud, hvilket byrødderne fik at føle, idet han indledningsvis gav dem tørt på for ikke bare at ville have jævnet det smukke Vendelbohus med jorden, men også efterfølgende at sprede jern og skrammel på tidligere parkeringspladser i Hjørring. Noget mere underliggende kærlighed var der i Ib Grønbechs ironisk underdrejede inddragelse af Sussi og nu afdøde Leo.
Det var da også en aften fyldt med den luneste fanden i voldskhed og humor, hvor Ib Grønbech med sin charme og sine skarpt timede fortællinger fra tilværelsen i Vendsyssel, hvor han flere gange med hylemorsomme, men også lettere vemodige anekdoter med poetiske anstrøg greb tilbage til barndommen i Løkken, fik folk til at grine og synge med.
Næppe mange andre ville vist også være sluppet helskindede endsige da ligeså vellykket afsted med titler og sange som Hvad er det, der får en rimeligt velbegavet dansker til at flytte til Sverige? Containerkvartettens ligeså veloplagte musikere svingede fint med Ib Grønbechs vokal og bidrog til at skabe en intim og uforglemmelig oplevelse.
Publikum var med fra første strofe, hvorefter stemningen gik fra spændt forventning til jublende indlevelse, mens Ib Grønbech præsenterede sine mest populære og kendte numre. Salen kogte flere gange ikke mindst afslutningsvis af lydhør begejstring, hvor det var tydeligt, at Ib Grønbech og Containerkvartetten havde ramt plet og følte sig hjemme foran publikum på Vendelbohus.
Det blev ikke bare endnu en koncert, men en fejring af fællesskabet og kulturen på Vendelbohus. Aftenen sluttede med stående bifald og en følelse af samhørighed, der vil blive husket længe efter, den sidste tone var spillet.
Foto: Niels Skipper og Vendelbohus.