Alle generationer helt tilbage fra Tage Mortensens tid i Nordjysk Pigekor er inviteret til at møde op ved genforeningen i anledning af 60 års jubilæet, der i denne weekend fejres i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Samtidig er ledelse og medlemmer naturligvis glade for fremover at få et årligt driftstilskud på 100.000 kr. fra Hjørring Kommune. Koret er ikke mindst stolte over anerkendelsen som en vigtig kulturinstitution i Nordjylland.
Bevillingen vil hjælpe koret med at opretholde deres kortekniske og kunstneriske niveau samt til at fortsætte med at skabe kulturel værdi for Hjørring Kommune og hele Nordjylland.