En strækning på lidt mere end en kilometer i Lønstrup er modsat resten af kysten ikke beskyttet med hård kystsikring. Kystdirektoratet har nemlig givet afslag på, at det må sikres med stenrev, fordi de ikke er sikre på, om det vil ødelægge det dynamiske og naturlige i den fredede klint, skriver TV2 Nord.
Foreningen For Kystsikring Lønstrup Syd-Vest mener dog, at det er en fejl. De mener ikke, at det er det er klitten i sin naturlige form, der er beskyttet af EU, men derimod de planter og den naturtype, som er på klitten – eller snarere var, for meget af vegetationen er forsvundet, fordi havet og vinden spiser af klinten.
Står man på stranden, er forskellen let at få øje på. På strækningen, der er sikret med sten både i vandet og ved foden af klinten, er klinten grøn og frodig. Bevæger man sig hen på den ubeskyttede strækning, er sandet på stranden omkring en meter lavere, fordi der ikke sandfodres nær så meget, og klinten er bar og rå.
Ansvaret for kystsikring lå tidligere hos Kystdirektoratet, men ligger nu hos Hjørring Kommune. Den har givet samme svar som Kystdirektoratet.
– Vi har valgt at sige, at det her ser vi på med åbne øjne.Vi har jo 60 kilometer kystlinje i Hjørring Kommune, som vi gerne vil passe på over det hele. Men vi er også død og pine klar over, at når vi snakker Natura2000-området, så er det bare så specielt, at det ikke er noget, vi bare lige kan sidde og bestemme hen over et skrivebord, siger Søren Homann (C), udvalgsformanden for Teknik- og Miljø.
Han mener, at det er lodsejerne i området, der har bolden, hvis området skal kystbeskyttes.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.
dodb buzz Good post! We will be linking to this particularly great post on our site. Keep up the great writing