Onsdag den 16. oktober er det International Hjertestarterdag. Her sættes der fokus på vigtigheden af at kunne træde til ved hjertestop.
I Metropol Shoppingcenter fra kl. 11 til 14 kan alle interesserede derfor få en gratis introduktion til hjertemassage og brug af hjertestartere. Så tag familien med og lær at redde liv.
Hvis du allerede er klar til at træde til, føler dig robust nok og er over 18 år, kan du desuden blive hjerteløber ved at downloade appen og registrere dig hos TrygFonden Hjerteløber.
Dermed kan du være med til at gøre en forskel. Det er Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden, der står bag Hjertestarterdagen i Danmark.