Efter sommerens prischok kommer der et lille plaster på såret til varmeforbrugerne i Sindal og Astrup. Á conto regningen for november bliver noget mindre end varslet. Den stiger med 60% i stedet for en forventet stigning på 100%.
– Det er gået lidt bedre med priserne de seneste måneder, så vi skal heldigvis ikke opkræve så meget i den sidste rate, som vi havde meldt ud. Men det er stadig en markant prisstigning, siger varmeforsyningens formand Jens Ole Jørgensen.
Set for hele året har varmen været 29% dyrere i Sindal og Astrup end budgetteret.
Dobbelt prisuheld
Lige som en række andre selskaber har Sindal Varmeforsyning måttet hæve prisen i 2024 på grund af en dobbelt uheldig prisudvikling. Træflis er blevet markant dyrere, mens elprisen har været tilsvarende lav. Det betyder højere udgifter og lavere indtægter for varmeforsyningen. Det meste af varmen produceres på det flisfyrede kraftvarmeværk, som sælger strømmen til nettet.
Den lave elpris har til gengæld været en fordel i september. Her har flisværket været lukket på grund af vedligeholdelse og varmeforsyningens elkedel har forsynet alle kunder med varme til en rimelig pris. Vandet i kedlen varmes op, når strømmen er billig, og den store beholder har vist sig at være en rigtig god investering.
Forsigtige budgetter
Sindal Varmeforsyning har ingen indflydelse på flis- og elpriserne, og kan heller ikke forudse dem.
Varmeforsyningen lægger sine budgetter ud fra eksperternes forudsigelser af prisudviklingen, og de slog desværre helt fejl i 2024.
På et velbesøgt borgermøde i august 2024 orienterede Sindal Varmeforsyning om baggrunden for den store prisstigning.
– Vi tog det med fra borgermødet, at vi frem over skal budgettere til den forsigtige side, så vi ikke kommer med alt for store ekstraregninger. Det vil vi gøre fremover, siger Jens Ole Jørgensen.
Varmeforsyningen melder en pris for 2025 ud efter et bestyrelsesmøde den 20. november.
Skru ned og udnyt varmen
Uanset, hvad prisen bliver, kan det altid betale sig at bruge varmen fornuftigt. 1 grads lavere varme giver en besparelse på 5%. Desuden er det vigtigt at varme alle rum op og holde nogenlunde samme temperatur i alle rum.
Det sikrer en god afkøling og dermed en god ud nyttelse af energien.
I loved as much as you will receive carried out right here. The sketch is attractive, your authored material stylish. nonetheless, you command get got an impatience over that you wish be delivering the following. unwell unquestionably come more formerly again since exactly the same nearly a lot often inside case you shield this hike.
tal dansk