Af Christian Simonsen
Hjørring
Et forslag til Hjørring Kommunes budget.
Som borgmesteren sagde engang angående storkøkkenet i Hjørring: De laver fortræffeligt mad og smørrebrød.
Så kommer spørgsmålet til Søren Smalbro: I kunne spare 3.330.000 kroner om året på de 7 personaler, som er ansat oppe på Hjørring Kommunes kantiner (aktindsigt), og I kunne få alt ude fra storkøkken og få det leveret.
Jeg er da sikker på, at I vil tage det fornuftige forslag med næste gang på byrådsmødet og bruge dem på Aage Holms Vej. Der får de frossen mad ovre fra centralkøkken leveret 6 stk. en gang om ugen. Ja, I hørte rigtigt, hele ugens mad leveres en gang om ugen, så det er ikke engang frisklavet mad, de får. Det er til beboere, som bor fast derovre.
Den glæde ved, at de hjælper med at lave mad og duften derfra, er sparet væk. Det har været der for ikke så lang tid siden, men er sparet væk. Så kommer den med traditioner, som vores borgmester bryster sig med, at de glæder sig til at få smørrebrød efter sidste byrådsmøde. Vorherre bevares, siger jeg. De kommer hjem til hjemmelavet mad hver dag og mærker duften fra køkkenet. Det gør de aldrig på Aage Holms Vej. De skulle skamme sig.
Til Søren Smalbro: Du skal passe dit arbejde som borgmester og ikke rende rundt og lege bondemand derhjemme. Det har du ikke tid til med alt det, som Tilsyn Øst er kommet med.
PS: Byrådet vil bruger 1 million skattekroner på konsulentfirma, som skal finde ud af, hvor mange ledere, der skal være på Aage Holms Vej. Altid nemt at bruge andres penge.
Venlig hilsen fra en bekymret far til sin datter på bostedet.
Hvordan kan Nordsøposten acceptere et så skarpt personangreb? Det er ude af proportioner. Det er ok at være uenig i sagen. Og det er fint og demokratisk at kunne se sagen fra flere sider, hvilket kan danne grundlag for en god debat. Men personangreb fører ingen steder hen.
Ytringsfrihed, og så rammer det også sagens kerne. Der bliver bare ingen fornuftig debat, da hr. Smalbro med flere kun hører og ser sig selv.
Hjørring byråd alene vide, med få undtagelser.
Og så skarpt et personangreb, er det nu heller ikke. Alle har ret til at have en holdning til en problemstilling, og derfor også retten til at ytre sig. Og når man har haft kendskab til, hvor galt det står til på Aage Holmsvej i så lang tid, uden at gøre noget. Er man så sit ansvar bevidst overfor kommunes svage borgere?