Vi vil ha’ gang i den, sang i den – mere ramasjang og tju-bang i den! Det synger Pyrus og det er ham der i år er i spidsen til årets Lystændingsfest! Det er blevet en tradition i Dejlige Hjørring, at man samles i byen og tænder julelysene sammen. Det er ganske enkelt et MAGISK ØJEBLKI!
Dette er årets mest besøgte event, hvor både lokale og besøgende strømmer til for at opleve den unikke julestemning. Event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt udtaler: “Jeg er glad for, at det igen i år er muligt at invitere til denne lystændingsfest og til julelys i den mørke tid. Og det er med stor glæde, at vi kan løfte sløret for at Pyrus kommer og hjælper os. Det bliver en hyggelig dag med julemand og en helt ny julepony med lys og trækvogn.”
Fredag den 1. november løber årets Lystændingsfest af stablen på Springvandspladsen. Det bliver en festlig dag fyldt med julestemning, julehygge, magisk julelys og ikke mindst et show, du ikke vil gå glip af! PYRYS er klar til at gi’ den gas med sit juleshow, hvor der er masser af tju-bang og ramasjang i den!
I en tid, hvor mørket falder tidligt, bringer julelysene glæde og varme til vores hjerter. De lyser op i vintermørket og skaber en følelse af fællesskab og håb. Julelysene minder os om, at selv i de mørkeste tider kan vi finde lys og glæde sammen.
Programmet byder på aktiviteter for hele familien
- Kl. 16.00: Find julemanden i gågaden og del dine juleønsker – magi kan ske og ønsker kan gå i opfyldelse!
- Kl. 17.00: Syng med, når Christoffer Larsen fremfører Hjørrings helt egen kyssesang – hvis du vil øve dig, kan du finde sangen her: Kyssesangen
- Kl. 17.15: Tæl ned til årets lystænding sammen med Pyrus, julemanden, Kejser Larsen og borgmesteren!
- Kl. 17.20: Pyrus gi’r den gas med sit juleshow – syng med på alle de kendte sange!
- Kl. 17.30: Kom og mød den fortryllende julepony, Lady. Børnene kan få en magisk træktur.
- Kl. 18.00: Mød Pyrus og få et mindeværdigt billede med ham.
Butikkerne julehygger frem til kl. 19.00, og restauranterne står klar med varme retter og store smil. Kom og mærk julens magi brede sig i Hjørring!
Det er Hjørring Handel – og dermed alle medlemmerne – der står bag den store finansiering af det hele. Kimmie Amaliegaard, elev ved Hjørring Handel, glæder sig personligt til at møde Pyrus for første gang og ikke mindst det store øjeblik, hvor det hele tændes: “Det er så fantastisk!”
Foto: Hjørring Handel.