Anne Sofie, visuel antropolog på Københavns Universitet, har opholdt sig ved vestkysten primært fra Løkken til Lønstrup i nogle måneder, og hun vil fortsat gerne høre fra lokale med synspunkter og beretninger om kystsikring og nedbrydning af kysterne.
Hun er i gang en PhD afhandling og et forskningsprojekt om danskernes oplevelser med stormflod og syn på kystsikring.
– Jeg er interesseret i at høre fra mennesker, der bor nær kysten og som har personlige oplevelser fra de seneste storme og påvirkninger af havet. Hvordan har det påvirket jer og jeres syn på kystsikring? Noget af det jeg også kigger på, er den positive betydning af at bo kystnært.
– Jeg har allerede mødt mange spændende mennesker. Jeg forsker i danskernes oplevelser med stormflod og syn på kystsikring, og det er helt klart noget, der i høj grad påvirker mange, fortæller Anne Sofie, som NordsøPosten satte stævne på stranden ved Løkken.
Siden er der kommet en ny rapport om, at fremtiden kan byde på endnu voldsommere vandstigninger, der kan få økonomiske konsekvenser i milliardklassen. Det handler nu mest om oversvømmelser og ødelæggelser i byer og mindre om havets nedbrydning af kysterne blandt andet i vores område i det nordvestlige Jylland.
Politikere har indtil nu primært ment, at borgerne ved kysterne selv måtte stå for sikring af landets kyster blandt andet på vestkysten. Nu drejer vinden mod, at staten godt kan finde penge til at sikre landets kyster ved byer.
Danmark har i øvrigt i dette århundrede allerede oplevet to stormfloder, hvilket svarer til 100 års-hændelser. Det var stormen Bodil i 2013 og oktober stormen i 2023.
Den nye rapport er lavet af Syddansk Universitet med professor Sebastian Mernild i spidsen og i et spændende samarbejde med DTU og forskernetværket Navigating 360.
– Som et led i min PhD afhandling er mit mål at skabe en visuel dokumentation af begivenhederne og den påvirkning, de har haft. Jeg håber derfor, at I vil dele jeres historier måske ved at mødes til en snak om oversvømmelse, kystsikring og stormfloder. Hvis I kender nogen, der kunne være relevante at snakke med, så er jeg også meget interesseret i at hære nærmere, siger Anne Sofie, der er i området til omkring den 1. december.
Hun kan kontaktes via opslag på Facebook eller gennem NordsøPosten, som gerne formidler kontakten. Vi bringer også gerne DIN historie og DIN mening om kystsikring.
Thinker Pedia Hi there to all, for the reason that I am genuinely keen of reading this website’s post to be updated on a regular basis. It carries pleasant stuff.