Det såkaldte vindue for konkurrencerne, hvor vejret arter sig efter surfernes ønsker, starter i næste weekend hos Løkken Surf Klub.
Setup bliver ifølge formand Kim Geisler Kristensen, at varsel for den enkelte konkurrence kan blive 1 døgn.
– Det betyder helt sikkert, nogle ikke kan deltage, men alternativt bliver der ingen mesterskab. Modsat, er der gode bølger, så kaster en rigtig surfer alle planer til side og tager ud for at surfe, fastslår formanden
– Vi hjælper hinanden med at dømme. Vi tager ja hatten på. Tømmer alle tilbageværende drikkevarer i Hummerhuset, så de ikke bliver frostsprængt over vinteren, lyder det videre med et glimt i øjet hos Kim Geisler Kristensen.
Klubmester i Shortboard for Juniorer bliver bedst placerede junior på den dag, hvor shortboardkonkurrencen bliver afviklet. Hvilket sikkert er på en stormsurf dag.
Junior Longboard Klubmester kører ifølge formanden forhåbentlig på en dag med lidt vind, swell og sol. Men intet er givet, andet en vinduet er fra næste weekend og til 31. december.
Alle vi andre, der ikke surfer, men finder sporten spændende, må så også holde øje og springe til, hvis vi vil overvære klubmesterskaberne.