Denne første dag i november tages for der alvor hul på julens glæder i Hjørring, når Hjørring Handel inviterer til årets Lystændingsfest på Springvandspladsen i Hjørring fra klokken 16-19.
Pyrus er tilbage i Hjørring og giver festen og nedtællingen til lysfesten et helt særligt skær, som altid er populært hos store og små. Pyrus vil rigtig gerne have hjælp til at tælle ned til årets store lystænding. Klokken 17.15 sætter Pyrus og borgmester Søren Smalbro (V) gang i julens og byens lys.
Der er også mulighed for at opleve julemanden i gågaden og synge med på Hjørrings efterhånden berømte kyssesang med Christoffer Larsen. Børnene kan få en magisk træktur i slæde med den søde, lille julepony, Hun hedder Lady og er kun 80 centimeter.
Der er julegodter, gløgg og æbleskiver og generelt en magisk julestemning og juleshow i centrum, hvor butikker holder åbent til klokken 19, og restauranterne byder på varme og hygge.
Programmet fredag den 1. november
Kl. 16.00: Find julemanden i gågaden og del dine juleønsker – magi kan ske og ønsker kan gå i opfyldelse!
Kl. 17.00: Syng med, når Christoffer Larsen fremfører Hjørrings helt egen kyssesang – hvis du vil øve dig, kan du finde sangen her: Kyssesangen
Kl. 17.15: Tæl ned til årets lystænding sammen med Pyrus, julemanden, Kejser Larsen og borgmesteren!
Kl. 17.20: Pyrus gi’r den gas med sit juleshow – syng med på alle de kendte sange!
Kl. 17.30: Kom og mød den fortryllende julepony, Lady. Børnene kan få en magisk træktur.
Kl. 18.00: Mød Pyrus og få et mindeværdigt billede med ham. Vær opmærksom på, at der kan være rigtig mange i kø.
Hjørring Handel har i nærheden af 200 medlemmer, og du kan også være med på en eller anden måde – for at støtte op om, at Hjørring kan være en god handelsby og dermed også et attraktivt sted at være og bo. Besøg Hjørring Handel på nettet