Hjørring AIK Frem har lavet en aftale med Jesper Ladefoged, der bliver ny træner for klubbens Serie 2 hold fra den 1. januar 2025.
Jesper Ladefoged på 30 år har tidligere spillet fodbold i Hirtshals, hvor han har optrådt mere end 200 gange på klubbens førstehold.
I sin trænerkarriere har han trænet diverse ungdomshold i Hirtshals og haft ansvaret for Fortuna Hjørrings kvindehold i 1. Division. Herudover har Jesper trænet U17-holdet i Vendsyssel FF og senest været førsteholdstræner i Hirtshals.
”Jeg glæder mig til at møde alle spillerne og komme i gang med træningen”, fortæller Jesper Ladefoged, der nu bor i Hjørring.
Hjørring AIK Frem oplyser endvidere, at klubben har forlænget aftalen med Jesper Villadsen, der fortsætter som træner for klubbens 2. hold i serie 4.
Hjørring AIK Frem glæder sig til samarbejdet med de to trænere og ser frem til at fortsætte den positive udvikling, som klubben er inde i.