Så holder de to Lions klubber, Lions Hjørring og Lions Sct. Catharina igen et stort julemarked.
De afholder deres Jule- og kræmmermarked den 9. og 10. november 2024 i Femhøje Idrætscenter – hallerne foran Stadion i Hjørring. De holder åbent fra 10.00-16.00 begge dage.
Arrangørerne har været så heldige, at de kan melde totalt udsolgt af stande. De har 70 tilmeldte stande, hvorfor der bliver rigtig meget at se og smage på. De har stande med næsten alt: Mjød, kransekager, spegepølser, ost, juledekorationer og kirkegårdsgrønt julepynt i træ og stål, julekort, smykker, trædrejeri, perler, nisser, keramik, raku, cremer,tupperware, brændte mandler, chokolade , hæklede juleting, læder, drivtømmer, beton, malede sten, glas ting, juleæbler og frugt og mange andre spændende ting.
Lions sælger egen Bjesk – Skipper Clement Laugets Bjesk , lodsedler til årets Julelotteri samt ny årskalender og er selvfølgelig klar med oplysninger om Lions arbejde.
Arrangørerne sørger for lidt underholdning på scenen, bl.a. vil Minikoret fra HPR komme forbi og synge lidt julesange.
Lions har også stor tombola med rigtig mange spændende præmier, den bliver bestemt et besøg værd!
Der bliver et cafeområde hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe/the, en sodavand og æbleskiver. Cafeen står 10. klasserne på HPR – Hjørring Private Realskole for.
Alt overskud fra elevernes salg går til HPR elevernes kommende besøg hos Anne Grethe skolen i Gambia. Eleverne fra 10. Klasse planlægger besøg på Anne Grethe Skolen i Gambia i februar 2025.
Arrangørerne håber at se rigtig mange mennesker – julen er lige om døren!
NB: De tager entre kr. 30,- (heraf går kr. 5,- til HPR/kvindecirkler på Anne Grethe Skolen i Gambia), men du får en gratis kop kaffe/the, børn indtil 12 år gratis.
Alt overskud fra selve Julemarkedet, gå ubeskåret til Lions humanitære arbejde.