Venstre i Hjørring Kommune holdt virtuel generalforsamling den 29. marts. Der var stor opbakning bag skærmene. Der deltog godt og vel 70 medlemmer. Ny formand blev Jeppe Gleager.

Jeppe Gleager er 45 år, bor i Hjørring og er uddannet folkeskolelærer. Den nye formand glæder sig til arbejdet, og har fokus på kommunalvalget til november, hvor Venstres Søren Smalbro gerne skulle sætte sig i borgmesterstolen.

Aftenen blev rundet af med debat og politiske indlæg fra folketingsmedlem Karsten Lauritzen samt Søren Smalbro.


