Familien Rottbøll er i fuld sving med de mange kreative forberedelser til årets julemarked på Børglum Kloster. Familien glæder sig til at byde alle velkommen til en magisk juletid.
Klostrets smukke julekrybbe med de fine figurer fra Piazza Navona i Rom er allerede fundet frem og er klar til, at man åbner for at fejre julen.

Samtidig gør Lisbet Hansen også klar til det helt store julerykind i Café Vognporten.
Det hyggelige spisested har åbent flere weekender frem mod jul. Der vil i den anledning være brunch og forskellige julefrokostretter, samt lækkerier til den søde tand i form af blandt andet æbleskiver, glögg, cacao, kaffe og the.
Den 24. november er der stemningsfuld live julemusik til Afternoon Tea. Den 26. november er der desuden julebuffet og det helt store fyrværkeri udenfor Børglum Kloster.
Læs mere om det hele og bestil her hos Café Vognporten.


