“Vi er dybt taknemmelige for, at vi igen kan lave indsamlingseventet i samarbejde med TV2 Nord,” udtaler Jette Nørsøller Uhrenholt, projektleder i Gestus Nord. “Vores mål er fortsat at støtte de nordjyske børn og unge, der har mindst og mangler mest, og vi håber, at mange nordjyder vil følge med d. 20. november og støtte vores arbejde.”
Året rundt hjælper Gestus Nord over 1000 nordjyske børn og unge med vanskelige livsvilkår, og behovet er særligt stort i månederne op mod jul. Mange familier har svært ved at få råd til nødvendige ting som vinterstøvler, varmt tøj og julemad, og derfor er denne indsats afgørende. Derudover arbejder Gestus Nord også på at lave aktiviteter, der styrker fællesskab og udvikling for børn og unge – blandt andet gennem sommerlejre, mentorordninger og uddannelseshjælp.
Gestus Nord er funderet på støtte fra privatpersoner og erhvervslivet i Nordjylland, og der er en stor med vilje i lokalsamfundet til at løfte i flok. De oplever, at både privatpersoner og det nordjyske erhvervsliv gerne vil bakke op om lokal velgørenhed og være med til at hjælpe nordjyske børn og unge.
“Ved sidste års indsamlingsevent rundede vi 625.000 kr., og vi var helt blæst bagover af de mange gavmilde donationer,” fortæller Jette Nørsøller Uhrenholt. “Det har sikret, at vi i løbet af i år har kunnet lave endnu flere aktiviteter for børnene i Gestus Nord og sætte flere mentorordninger i gang. Vi håber derfor på, at nordjyderne igen i år har lyst til at støtte vores arbejde, så vi kan nå ud til endnu flere.”
Støt nordjyske børn & unge og vind et ophold på Ruths Hotel
Du kan støtte det gode formål ved at sende en donation til Gestus Nord via MobilePay 55232 allerede i dag, eller ringeind til vores panel af kendte nordjyder d. 20. november mellem kl. 19.00 og 21.00 på 96 96 96 15 for at give dit bidrag.
Alle bidrag, store som små, er velkomne, og donationer på mindst 150 kr. giver desuden chancen for at vinde et hotelophold på Ruths Hotel i Skagen. Hvis du vil deltage i konkurrencen via MobilePay, skal du skrive dit telefonnummer i kommentarfeltet.
De indsamlede midler går direkte til børn og unge i Nordjylland, der har brug for ekstra støtte.
Houzzmagazine Nice post. I learn something totally new and challenging on websites