Alt gik de lokale pilekasteres vej denne lørdag.
Nordpilen 1, som bare skulle bruge en sejr for at sikre oprykning, vandt i første kamp med hele 16-0 over Hængepilen 2.
Nordpilen 3, som kæmpede med netop Hængepilen 2 for at undgå nedrykning, tabte desværre første kamp i Hjørring med 9-7.
Dermed lå Hængepilen stadig 3. sidst inden sidste kamp 1 point foran Nordpilen 3.
Nordpilen 3 var derfor pisket til at sejre i sidste kamp, samtidig med at de måtte sætte deres lid til, at Seif kunne ordne Hængepilen.
Nordpilen 3 gjorde deres del af jobbet og vandt med 13-3 i Frederikshavn. Og i skrivende stund, som er kl. 18:35, fører Seif med 9-5 og har altså vundet kampen.
Dermed forbliver Nordpilen 3 i kvalrækken sammen med Nordpilen 2, mens Nordpilen 1 tager en tur op i Danmarksserien.
Nordpilen 1 fører pt. også sidste kamp med hele 13-1.
Nordpilen 2 taber dog desværre begge kampe idag.
Ikke desto mindre festes der nu med et par kasser øl og 4 flasker sprut sponsoreret af Admiralen.