I takt med den stigende brug af sociale medier er algoritmer blevet en central del af, hvordan indhold distribueres og vises for brugerne.
Disse digitale algoritmer, der er designet til at optimere brugeroplevelsen ved at vise relevant indhold, kan imidlertid også føre til vilkårlig censur af bestemte emner eller synspunkter, hvilket vi i den seneste tid og i stigende grad har oplevet på NordsøPostens side på Facebook.
Da det er til irritation både for os på netavisen og for læserne, der ofte undrer sig over forsvundet indhold, har vi sat os for at adressere problemet, men desværre uden at gøre os de store forhåbninger om, at de sociale medier ændrer adfærd ved at investere de fornødne midler i en mere transaparent praksis.
Algoritmerne fungerer under alle omstændigheedr på baggrund af dataindsamling og mønstergenkendelse. De analyserer brugeradfærd, interaktioner og præferencer for at skræddersy indholdet. Dette kan imidlertid resultere i, at indhold, der afviger fra mainstream opfattelser, bliver nedprioriteret eller helt skjult. Dette fænomen kaldes ofte filterbobler, hvor brugere kun eksponeres for information, der bekræfter deres eksisterende holdninger.
Censur kan imidlertid forekomme på flere niveauer. For det første kan algoritmerne automatisk fjerne opslag, der indeholder bestemte nøgleord, fotos eller emner, som anses for kontroversielle eller upassende. For det andet kan de ændre synligheden af indhold, uden at brugerne er klar over det, hvilket skaber en skævvridning af den offentlige debat.
Det rejser selvfølgelig spørgsmål om ytringsfrihed og censur, da brugerne ofte ikke har indsigt i, hvordan deres indhold bliver behandlet. Endsige nogen reel mulighed for at få vurderet holdbarheden af censuren. Ganske vist har META en automatisk og ironisk nok algoritmestyret funktion, hvor man kan klage, men sandsynligheden for et positivt svar er erfaringsmæssigt forsvindende lille.
Kritikere argumenterer da også for for, at denne vilkårlige censur underminerer den demokratiske samtale og diversiteten i meningsudvekslingerne. Det er derfor vigtigt, at platforme bliver mere gennemsigtige omkring deres algoritmer og de kriterier, der bruges til at regulere indhold. For at sikre en sund debat og ytringsfrihed på sociale medier bør der være en balance mellem at beskytte mod skadelig misinformation og at give plads til forskellige perspektiver.
I en tid, hvor sociale medier spiller en enorm og fortsat voksende rolle i samfundsdebatten, er det afgørende at forstå de mekanismer, der ligger bag algoritmerne. Ligesom det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de påvirker vores adgang til information og vores evne til at deltage i dialog og debatter.
Helt absurd bliver det, når algoritmerne eksempelvis, som det for nylig er sket for NordsøPosten, fjerner et link til en foromtale af et julemarked på Tornby Skole. Det er sket mange gange tidligere, hvorved algoritmernes vilkårlighed ikke bare er et demokratisk problem, men også en kommerciel udfordring.
Debatten om de sociale mediers rolle er derfor ikke bare principiel, men bør i dén grad også omhandle de reelle udfordringer for virksomheders muligheder for at agere på disse private, men altså ekstremt magtfulde platforme.