Efter en periode med energipriser på himmelflugt, ser fjernvarmepriserne nu endelig ud til at have stabiliseret sig. Det betyder dog ikke, at danske boligejere betaler det samme for varmen, for der er nemlig store prisforskelle afhængigt af, hvor i landet man bor. Den nyeste rapport fra Forsyningstilsynet viser, at mens gennemsnitsprisen for at opvarme et standardhus om året ligger på 15.971 kroner, så kan fjernvarmeregningen svinge markant fra kommune til kommune.
Det ses blandt andet i Hjørring Kommune, hvor man det seneste år i gennemsnit har skullet betale 18.638,77-kroner for sin varmeregning, hvilket placerer fjernvarmepriserne i kommunen over landsgennemsnittet. Derved kan der være en større økonomisk gevinst at hente ved energioptimerende tiltag for boligejere, der er bosat i Hjørring Kommune:
– Den lokale varmepris kan være en afgørende faktor, når du overvejer, om det er tid til at energirenovere boligen. Bor du i et område med høje varmepriser, kan det i mange tilfælde være en rigtig god investering at prioritere energirenovering. Ikke alene kan du reducere din varmeregning markant, da du undgår større varmeudslip. Men du kan også forbedre boligens komfort og værdi, hvis du prioriterer mere energieffektive løsninger, lyder det fra Michael Patrick Sørensen fra Viggo Jensens Eftf. i Hjørring.
Ifølge den seneste rapport fra Bolius, ‘Viden om danskerne i det byggede miljø 2024’, er det netop varmeregningen, der motiverer boligejere til at overveje energirenoveringer. Hele 22,8 procent af de adspurgte angiver nemlig, at varmeudgifterne er den primære årsag til, at de enten har igangsat eller overvejer at energiforbedre deres hjem. Denne tendens mærker også den lokale tømrermester Michael Patrick Sørensen, som oplever en stigende interesse for energirenoveringer:
– Mange boligejere kontakter os for at få hjælp til at mindske varmeregningen, og vi ser især, at udskiftning af gamle vinduer, døre og efterisolering er populære tiltag, da de kan gøre en stor forskel for energiforbruget. Er hoveddøren eksempelvis af ældre dato, kan det være medvirkende til, at den ikke slutter tæt, hvilket kan betyde, at varmen i højere grad siver ud. Derfor kan man altså reducere varmetabet betydeligt ved at opgradere til mere energioptimerende løsninger alt afhængigt af din boligs tilstand, lyder det afsluttende fra Michael Patrick Sørensen, som er medlem af dørproducenten Swedoors håndværkerklub, Din Dørmand og således vant til at rådgive boligejere om dørløsninger til hjemmet.