I løbet af de seneste uger har Kim Fogt og kollegaerne af flere omgange haft besøg af Karl og Malthe, der har skulle mødes med Kim for at lære mere om blæksprutter hos Nordsøen Oceanarium.
Sammen har de nærstuderet de fascinerende dyr, så de for nylig kunne dissekere og fortælle om dem til flere hundrede besøgende ved Naturfagsfestivalen for A-klasserne på Hjørringskolen.
– Det er altid en kæmpe fornøjelse, når vi kan få lov til at vække nysgerrigheden hos børn og unge, i håbet om at de vil træde i biologiens fodspor, fastslår formidler Kim Fogt.
Skoletjenesten tilbyder i øvrigt altid undervisning til små og store og elever. Det kan foregå på Oceanariet som en kombination af undervisning i vores vådlaboratorium og besøg ved akvarierne og i udstillingerne.
Nogle af de fine undervisningsforløb er forlagt til stranden eller havnen.