I 2023 startede et trekløver bestående af Hirtshals Handel & Erhverv, REMA 1000 Hirtshals og Hirtshals Idrætscenter traditionen med at holde juletræ for børnene.
Frem til midten af 90’erne var der juletræ arrangeret af Hirtshals Fiskeriforening og LO. Denne tradition startede vi op igen sidste år, fortæller Kasper Knudsen fra REMA 1000. Det var så stor en succes, at vi måtte melde udsolgt af billetter en uges tid før arrangementsdatoen. Så derfor er det naturligt at vi er med igen i år.
Tommy Høj, formand for Hirtshals Handel & Erhverv, er også begejstret for at være med.
– For os er det vigtigt at vise, at Hirtshals er et aktivt sted, hvor der sker noget. Vores medlemmer får ikke umiddelbart noget omsætning ud af julearrangementet. Men jeg er sikker på, at det er med til styrke vores image overfor kunderne og cementere Hirtshals som en by med et aktivitetsniveau udover det sædvanlige.
Lars Kruse fra Hirtshals Idrætscenter fortæller, at man naturligvis holder hallens cafeteria åbent under arrangementet.
– Vi har køb rigeligt ind af æbleskiver, så de voksne ikke behøver at gå sultne hjem.
Arrangementet indeholder i øvrigt alt det, som et julearrangement skal indeholde: Julemand, slikposer, juletræ, hoppeborge, popcorn og masser af julemusik.
Man har igen i år inviteret Sherif Haps til at komme og underholde børnene.
Man kan læse mere om arrangementet på www.hirtshals-jul.dk.
Her kan man også købe billetter. De koster 25,- Kr. for børn. Voksne har gratis adgang.