Han står i stalden og lytter. Lyden af hestehove og råb nærmer sig. Hans hjerte hamrer, mens han griber posen under halmen. Svenskerne skåner ingen – de brænder, plyndrer og ødelægger alt. Han skæver mod huset, hvor familien gemmer sig, og skynder sig ud til stendiget. Mønterne klirrer svagt, men der er ingen tid til tøven. Han må gemme dem nu – før det er for sent.
Næsten tre århundreder senere, i 1932, afsløres det, han skjulte i panik den nat.
Under nedrivningen af et gammelt stendige i Lendum finder man et hulrum med en mørnet lærredspose. Indeni ligger 329 sølvmønter – tavse vidner om frygten, plyndringerne og den desperation, der prægede livet i Vendsyssel i 1650’erne.
Mønterne er præget under Frederik II (1559-1558) og Christian IV’s (1588-1648) regeringsperioder, og fortæller en historie om frygt, uro og et forsøg på at sikre sig mod krigens rædsler.
Den yngste mønt dateres til 1653, hvilket peger på, at mønterne blev gemt under Karl Gustav-krigene i slutningen af 1650’erne – en periode, hvor Danmark var hårdt prøvet. Svenske tropper fejede det danske forsvar til side og besatte store dele af landet, inklusive Jylland og øerne.
Krigens rædsler ramte civilbefolkningen brutalt, hvor både fjendtlige og allierede soldater plyndrede, krævede høje skatter og efterlod folk i økonomisk ruin.
I 1650’erne var møntsystemet baseret på rigsdaler, mark og skilling, hvor værdien var opdelt således: 1 rigsdaler svarede til 6 mark eller 96 skilling.
De 329 mønter havde en samlet værdi på knap seks rigsdaler – svarende til lidt over en månedsløn for en arbejdsmand, der typisk tjente 16-24 skilling om dagen afhængigt af sæsonen.
Til sammenligning kunne seks rigsdaler betale for flere måneders basale fødevarer for en familie: For eksempel nok rug til brødbagning eller flæsk til at holde gennem vinteren. For en landarbejder eller en mindre gårdejer i Vendsyssel repræsenterede denne opsparing en vigtig sikkerhedspude i en tid med usikre forhold.
I 1650’erne var priserne på varer meget forskellige afhængigt af typen og dens tilgængelighed, men de giver et klart indblik i datidens økonomi og hvad man kunne få for sine penge. For eksempel kostede et pund groft rugbrød 1-2 skilling, mens et pund flæsk lå på 5 skilling og et pund smør 8 skilling. Luksusvarer som sukker kunne koste mellem 27 og 44 skilling pr. pund. En hel gås kunne erhverves for 34 skilling, og en snes æg kostede 12 skilling. Større investeringer som en okse krævede en betaling på 15 rigsdaler, mens et læs brænde kunne fås for 24 skilling, og 1.000 almindelige mursten kostede cirka 7 rigsdaler.
Mønterne fra Lendum repræsenterer sandsynligvis en opsparing fra en lokal bonde eller gårdejer, som forsøgte at beskytte sine hårdt tjente midler mod plyndring. Det var en praksis, der blev almindelig under tidens krige, hvor fremmede hære ofte konfiskerede ejendele eller krævede høje afgifter fra befolkningen.
Men hvorfor blev mønterne aldrig hentet igen?
Mange af de mennesker, der gemte deres værdier under krigene, vendte aldrig tilbage. De kunne være blevet dræbt i krigshandlingerne, tvunget på flugt eller ramt af de sygdomme, der fulgte i kølvandet på krigene. Det er også muligt, at ejeren ganske enkelt ikke havde mulighed for at finde eller genindtage sit skjulested.
Det samme skæbnesvangre mønster ses i mange andre fund fra 1600-tallet, der ofte vidner om både en ejers forsigtighed og tragiske skæbne.
Karl Gustav-krigene var en tid med omfattende vold og usikkerhed, som efterlod Danmark økonomisk og menneskeligt svækket. I Nordslesvig og Sydjylland, hvor besættelserne var længst og hårdest, var økonomien tæt på kollaps. Befolkningen blev tvunget til at finde kreative måder at beskytte sig selv og sine ejendele på, men selv det var ikke altid nok. Den praksis med at grave værdier ned i stendiger, marker eller lignende vidner om en hverdag, hvor frygt for plyndring og tab var en konstant del af livet.
Et maleri af den flamske kunstner Sebastiaen Vrancx, “Soldaten plündern einen Bauernhof”, skildrer med brutal realisme, hvordan soldater i 1600-tallet ofte plyndrede og ødelagde bondegårde. Maleriet, selvom det ikke er dansk, giver et visuelt indblik i de rædsler, som også kunne have udspillet sig i Vendsyssel under Karl Gustav-krigene. Her blev Jylland og omegn ramt af omfattende plyndringer, hvor svenske tropper hærgede civilbefolkningen, stjal værdier og efterlod ødelæggelse i deres kølvand. For eksempel blev de svenske soldater på Langeland i 1658-59 beskrevet som opførende sig “som Tyrker og Uchristne”, hvilket indikerer en opfattelse af dem som brutale og nådesløse. Vrancx’ værk understreger, hvordan krigens brutalitet ikke kun ramte soldater, men også almindelige mennesker, som ofte stod magtesløse over for volden.
Det særlige ved fundet ved Lendum er ikke kun, at det giver os et indblik i krigstidens økonomi og frygt, men også, at det fortæller en historie om en person, som samlede og beskyttede en lille, men vigtig formue. For denne person var seks rigsdaler ikke blot en sum penge – det var adgang til mad, brændsel eller måske betaling af skatter i en vanskelig tid.
I dag ligger mønterne fra Lendum på Vendsyssel Historiske Museum som en påmindelse om en tid, hvor almindelige menneskers liv blev formet af krigens brutalitet og uforudsigelighed. Det lille stendige gemte ikke kun på mønter, men på en fortælling om overlevelse, frygt og håbet om en fremtid, der måske aldrig kom.
Tilmeld nyhedsbrev her hos Klub VHM.
Foto: VHM.
Link til relateret artikel
Bellevue har været Hjørrings smukke udsigtspunkt gennem 125 år