Noget af det mest spændende ved Michael Vendelbos job som direktør for Erhverv Hjørring er med hans egne ord at komme rundt og opleve de mange virksomheder, vi har her i Hjørring Kommune. Og dermed at snakke med de mennesker, der får det hele til at ske.
Det er vel at mærke ikke, fordi den ene virksomhed er mere spændende end den næste, men direktøren må alligevel indrømme, at han tabte kæben lidt, da han besøgte Nils Træholt ved Med24.dk i Løkken for en måneds tid siden. Med24.dk blev stiftet af de to barndomsvenner Nils Træholt og Kristian Brinckmann.
Vennerne havde en stor og fælles interesse for E-handel og drev allerede mindre online shops på hobbybasis sideløbende med deres respektive jobs som E-commerce Manager hos Danfoss og advokat hos Kromann Reumert i Århus. De ville imidlertid lave noget sammen og de ville lave det i Løkken. Så de startede i en garage der hjemme, og så er det kun gået stærkt lige siden.
– Med24.dk har udviklet sig tro mod den oprindelige vision og har i dag mere end 25.000 produkter indenfor apotek, sundhed, helse og skønhed. Virksomheden ligger fortsat i Løkken, men garagen er blevet skiftet ud med væsentligt større lokaler. På rejsen er et apotek i Norge som nævnt også kommet til, fortæller Michael Vendelbo efter besøget i Løkken.
– Medarbejderstaben tæller over 300 personer, hvor de fleste arbejder i Løkken og andre i Norge og Sverige, Nils og Kristian er stadig både ejere af virksomheden og aktive i driften. I 2014 kom Egmont med om bord som aktionær med henblik på at støtte op om den fremtidige udvikling og vækst, tilføjer Michael Vendelbo.
Det, der fik hans kæbe til at falde til jorden, var den måde de har tænkt digitalisering og AI ind i deres forretningsmodel. De har netop indkøbt 30 robotter, der kører 20 timer i døgnet og pakker de ordrer, der kommer ind. De sender ca. 4000 til 5000 pakker om dagen, men har egentligt efterspørgsel på det dobbelte. Det nye system skal dog lige integreres ordentligt, inden processen udvides.
– Med mere end 300 ansatte, hvoraf de fleste er ansat i Løkken, er Med24.dk et stort aktiv både som arbejdsplads og skatteyder. Og det er en af de andre ting, der kendetegner Med24.dk, og mange andre virksomheder i Hjørring Kommune, at de har rødderne solidt plantet i Vendsyssel og hjertet banker for deres hjemstavn. Derfor var det vigtigt for Nils og Kristian, at virksomheden skulle ligge i Løkken. Tak for det, lyder det fra Michael Vendelbo.
– De mange medarbejdere er en integreret del af pakkelinjen, både opfyldning, pakning, servicering, ordrebehandling og salg. Så selvom den nye teknologi, som nu er AI, kommer, så tager det ikke vores arbejdspladser, de giver os bare muligheder for at vækste og være konkurrencedygtige i et globalt marked, slutter Michael Vendelbo.
I Erhverv Hjørring er de forståeligt nok, med dirketøren eget udtryk, sindssygt glade for Nils Træholts involvering i netværksgruppen, DYNAMIC, hvor de flere gange om året hjælper iværksættere og Scale-up virksomheder, når de holder DYNAMIC-PITCH.
Foto: Michael Vendelbo.
Flot et godt aktiv for Løkken !— skrevet af gammel formand for Løkken handelstandsforening !— der er godt nok kommet andre boller på suppen end den gang med det værktøj vi havde at gøre med den gang!
Hjertelig tilykke og tak for i valgte Løkken som hoved base for jeres consept med fremtid i!