Tirsdag eftermiddag ringede en borger til politiet, idet en påvirket og udadreagerende mand kastede affald ud på kørebanen og efter bilerne, der kørte i Nørregade i Hirtshals, oplyser Nordjyllands Politi.
Politiet kørte til stedet, og på vejen passerede de en cyklist, der matchede beskrivelsen af manden. Manden virkede lettere beruset, ligesom han skønnedes at have nogle udfordringer, idet han talte usammenhængende om ting, der ikke gav mening.
Patruljen tog manden med hen til stedet, der var beliggende ca. 20 meter fra, hvor de traf ham. På stedet lå der 10 –til15 tomme dåser på vejen, ligesom der lå en del anden skrald. Manden blev opfordret til at rydde op, hvilket han ikke ville.
Manden blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.