Den 15. december i år inviterer A/S Trigon fem udvalgte og trængte familier til juletræsfest, hvor børnene få en julegave sponsoreret af Coolshop. Samtidig får børnene chancen for at møde maskotten All Star samt en af spillerne fra Aalborg Håndbold.
Ydermere har A/S Trigon indgået et samarbejde om et forlænget weekendophold til hver af de fem familier i ét af de store spahuse hos Skallerup Seaside Resort.

– Det er tredje år i træk, at vi giver en gave og oplevelse til børnefamilier med en udfordret økonomi, og vi er ikke i tvivl om, at det gør en stor forskel for den enkelte familie. Vi håber at vores tiltag vil give familierne lidt ekstra glæde i julen og samtidig noget at se frem til, fortæller Tobias Melander, administrerende direktør i A/S Trigon.
Familier med mindst ét hjemmeboende barn under 16 år har indtil den 5. december kunnet ansøge om at komme i betragtning til julegaven. De fem udvalgte familier er efterfølgende b levet kontaktet.
– Vi retter en særlig tak til Aalborg Håndbold, Coolshop og Skallerup Seaside Resort for at støtte op om initiativet og bidrage til, at vi kan hjælpe familier, der har brug for en ekstra håndsrækning denne jul, slutter Tobias Melander.
Kilde: Kanal Frederikshavn.


