Da direktør Michael Vendelbo mandag morgen åbnede mailboksen, var endnu et nyt medlem meldt ind i Erhverv Hjørring. Der er dermed 20 virksomheder, som har meldt sig ind siden sommer.
– Vi har nu rundet 400 medlemmer og sammen er vi en stærk stemme i Vendsyssel, både når vi skal præge politikkerne til at træffe de rigtige beslutninger, når vi skal løse fælles udfordringer som arbejdskraft, kvalificeret arbejdskraft, den grønne omstilling, AI, digitalisering og meget mere, fastslår Michael Vendelbo.
– Og så står vi bare super stærkt, når vi står sammen i vores netværk. Det gælder både vores store arrangementer som Nytårskuren, Stafetten og Get together, men også de mindre arrangementer, når vi besøger virksomheder, museer, ser fodbold eller bliver klogere sammen, tilføjer en glad direktør hos Erhverv Hjørring.
Uden medlemmer var der i sagens natur intet Erhverv Hjørring.
Fakta om Erhverv Hjørring
Erhverv Hjørring er en medlemsforening, der tilbyder medlemskab til enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer med erhvervsmæssige tilsnit i Hjørring kommune. Foreningen har som nævnt nu flere end 400 betalende medlemmer og et gratis tilbud til iværksættere.
Foreningen Erhverv Hjørring blev stiftet i 2009, med det sigte at være erhvervslivets foretrukne erhvervsnetværk i hele Hjørring kommune.
Vores mål er, at Erhverv Hjørring opleves som et videnbaseret, netværksskabende og indflydelsesrigt erhvervsfællesskab med en klar erhvervspolitisk dagsorden, der skaber værdi for medlemmerne og foreningens samarbejdspartnere.
I henhold til vedtægterne ledes foreningen af en bestyrelse bestående af op til 12 medlemmer, og der arbejdes med afsæt i en bestyrelsesgodkendt Strategi for 2021-2025. Bestyrelsesmedlemmerne har hver egne ansvarsområder, som tager afsæt i Erhverv Hjørrings interesseområder samt bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og viden.
Erhverv Hjørrings sekretariat har kontor på Amtmandstoften 1 i Hjørring. Kontorets ledes af en direktør. Har du input til bestyrelsens og foreningens arbejde, så kontakt gerne foreningen på kontakt@erhvervhjoerring.dk.