Det er vigtigt at huske, at hvis man køber lokalt i dag, så overlever butikkerne i morgen. Det er fornuftigvis også den devise, man arbejder ud fra i Hirtshals Handel & Erhverv.
Heldigvis viser en forbrugerundersøgelse blandt mange af handelstandsforeningerne i Danmark, at flere og flere lige præcis handler i de lokale forretninger og derved støtter det lokale butiksliv, hvilket bidrager til fortsat udvikling i og af lokalsamfundet.
Hirtshals Handel & Erhverv er ifølge handelscef Per Martensen en aktiv forening, der i samarbejde med andre aktører skaber masser af liv i og omkring havnebyen i det nordvestlige Vendsyssel.
– Vi har i øjeblikket julebelysning i det offentlige rum, og det er alene vores mange medlemmers fortjeneste, da det er en bekostelig affære at sættte op, tage ned og vedligeholde. Det samme er gældende, når vi arrangerer børneaktiviteter, veterantræf, musik, Isskulpturfestival og mange andre aktiviter, fortæller Per Martensen.
![Per Martensen: Sæt pris på vores by og køb julegaverne lokalt 2 Jul 6](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2020/11/Jul_6.jpg)
– Vi er også meget taknemmelige for diverse sponsorater og fonde, som bidrager til vores høje aktivitetsniveau. Hvis man tager byens størrelse og sammenligner os med mange andre byer, er aktiviteterne markant større og meget alsidige, tilføjer handelschefen og fremhæver blandt andet Hirtshals Turisme, Musik Under Trappen, Hjørring Kommunes Naturmødet, Operafestival og Fiskefestival.
– De mange store events og arrangementer bidrager alt sammen til, at Hirtshals er en ganske aktiv by. Egentlig er det ligegyldigt, hvem der arrangerer, når bare der sker noget. Her vil jeg især fremhæve det gode samarbejde alle foreningerne imellem, fastslår Per Martensen.
![Per Martensen: Sæt pris på vores by og køb julegaverne lokalt 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/11/HHE_2_800x529.jpg)
Handelschefen opfordrer afslutningsvis til, at man handler lokalt. Man kan på foreningens hjemmeside www.hirtshals.dk se, hvem der er medlem af Hirtshals handel & Erhverv. Dermed er de medvirkende til, at man i samarbejde med de andre aktører kan opretholde havnebyens mange aktiviteter.
Link til relateret artikel
Endelig udsigt til det store julelotteri hos Hirtshals Handel & Erhverv