Besætningerne på Margrethe Gaardbo fra Hirtshals Redningsstation og inspektionsskibet Norsøen gennemførte torsdag en bugseringsøvelse i farvandet ud for Hirtshals.
Øvelsen havde til formål at styrke samarbejdet og effektiviteten mellem de to enheder under maritime operationer. Operationen fandt sted under realistiske forhold på havet og blev vurderet som en succes af begge besætninger.
– Den type øvelser er afgørende for vores beredskab. Det giver os mulighed for at træne i virkelighedsnære situationer, hvor samarbejde, hurtighed og præcision er afgørende, fortæller Allan Jellesen, som er stationsleder på Hirtshals Redningsstation.
Da kastelinen fra Nordsøen blev hevet ombord på Margrethe Gaardbo, fulgte der en pose brunkager med. Kagerne blev spist til den medbragte kaffe.
Foto: Hirtshals Redningsstation.