Gang på gang hører man i nyhederne om, hvordan folk er kommet til skade på cykel. Ofte kan man se, at skaden havde været mindre slem, hvis vedkommende havde haft cykelhjelm på. Der er heldigvis en rigtig sund kultur i Danmark blandt forældre om, at deres børn skal bruge cykelhjelm. Til gengæld rammer mange teenagere også en fase, hvor det ikke er sejt at køre med hjelm. Der er det som forældre vigtigt at være rollemodeller.
Hvis I selv bruger cykelhjelm til daglig, er der allerede en væsentligt større chance for, at jeres børn også kommer til det. Det er svært at overtale de unge mennesker til at bruge hjelmen, hvis ikke også forældrene gør det. Derfor kan I med fordel prøve at investere i cykelhjelme til hele familien. Se udvalget af cykelhjelme her – der findes mange forskellige, som er ganske neutrale, som man sagtens kan bruge.
Ikke kun til cykelturen
Det er naturligvis vigtigst, at man sørger for at have cykelhjelm på, når man er ude at cykle. Men det er ikke det eneste tidspunkt, det kan være en god idé på. Det er i dag blevet lovkrav at bruge cykelhjelm, når man kører på elløbehjul. Derfor kan du med fordel også tage et kig, selvom det måske ikke er cyklen, du påtænker at køre rundt på.
Der er også flere sportsgrene, hvor det giver mening med hjælp. Hvis du skater eller kører på rulleskøjter, er der ofte et stort fokus på håndleds- og knæbeskyttere, men cykelhjelmen er minimum lige så vigtig. Det kan betyde rigtig meget, hvis man slår hovedet, og skaderne varierer mellem alt fra hudafskrabninger til det noget mere alvorlige. Flere studier har gang på gang påvist, hvor stor en forskel det gør at have cykelhjelm på – så vær det gode eksempel og sørg for altid at have den på, når du cykler.


