Ensemble Hovaldt leverede fredag den 13. december en smuk julekoncert i Sct. Catharinæ Kirke til fordel for Røde Kors.
Det var angiveligt første gang i år, at den stjernespækkede julekoncert afholdtes i Hjørring, hvor der medvirkede kunstnere fra både udlandet og Danmark.
Ikke bare de mange gæster, men også den socialdemokratiske borgmesterkandidat Mei-Britt Beith fik med egne ord en uforglemmelig fin oplevelse i Sct. Catharinæ Kirke.
– Jeg havde fået lov til at sige et par ord ved Ensemble Hovaldts julekoncert til fordel for Røde Kors i Hjørring Kommune. Jeg havde også lejlighed til at snakke med solisterne Louise Fribo og Per Worm lige før koncerten. Det var en kæmpe fornøjelse, at være sammen med så store talenter, lyder det efterfølgende fra Mai-Britt Beith.
– Efter koncerten fik jeg også mulighed for at tale med den lokale formand for Røde Kors om samarbejdet med kommunen, tilføjer Mai-Britt Beith.
Ifølge hende altså en virkelig dejlig aften sammen med ikke færre end 300 gæster.
Foto: Privat.