Hirtshals Kirkes Voksenkor gav mandag aften en flot julekoncert i Hirtshals Kirke. De bedste julesange og salmer var fundet frem.
Det store kors sangglæde var smittende og fik den fyldte kirkes gæster til at synge med på både fællessange og korets egne sange.
Ved koncerten medvirkede også Marianne Højlund som solist og på cornet Wieger Van der Meulen. Aftenen blev bundet sammen med humor og vid af organist og korleder Anton Schmidt Jakobsen.
Efter koncerten var der hyggeligt samvær i Kirkecentret med et lille glas og lidt julesødt til.
Foto: Bente Nedergaard Larsen.
Link til relateret artikel
Trine Gadeberg blæste publikum bagover og væltede nærmest Hirtshals Kirke