Traditionen tro har Restaurant Tannishus i Tversted et godt bud på en rock’n’roll julegave – nemlig billetter til juleballet og koncerten 3. juledag den 27. december med Back in Black og dertil dejlig mad fra det populære køkken.

– Det er altid en fest af de store, når Back in Black leverer forrygende stemning med deres stærke udgaver af AC/DC-musik. Vi kalder det den ultimative julestemning med Back in Black live. Tag luftguitaren og cowboyvesten på og vær med til årets fedeste koncert i Tversted. Det er da en god julegave til dig selv og dine kære, frister værtsparret Klerly og Åge Vinther.
Du kan også få en lækker rockmenu klokken 18; Angus oksefilét med bagt kartoffel med kryddersmør, sautégrønt og “a whole lotta whiskysauce” for kun 150 kroner. Koncerten klokken 20.30 koster 200 kroner.
Bestil bord og rockmenu den 27. december på telefon 9893 1482.