Byrådet i Hjørring Kommune drøfter på årets sidste møde onsdag muligheden for at oprette en lokal grøn trepart, som skal arbejde videre med at gøre Danmark mere grønt.
Regeringen og en række aktører har i regi af den grønne trepart indgået ”Aftale om et Grønt Danmark” i juni 2024 og med tilslutning fra de fleste af folketingets partier. Aftalen vil få betydning for det åbne land også i Hjørring Kommune.
Treparten har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune har drøftet sagen og har anbefalet byrådet at arbejde videre med oprettelsen af en lokal grøn trepart, som omfatter Hjørring Kommune, og at godkende kommissorium for arbejdet.
Nogle af hovedelementerne i aftalen er, at der frem mod 2045 skal:
– udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer inden 2030
– rejses 250.000 hektar skov frem mod 2045
– gives støtte til øvrig arealomlægning, for eksempel til vådområder, ekstensiv drift og 100.000 ha urørt skov
– igangsættes strategisk opkøb af jord blandt andet med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling
Sammensætningen af deltagerkredsen i en lokal grøn trepart for Hjørring Kommune vil, i en direkte parallel til den nationale grønne trepart, kunne sammensættes på følgende måde:
Hjørring Kommunes byråd, fem repræsentanter
Landboforeningen Agillix, to repræsentanter
Danmarks Naturfredningsforening, to repræsentanter
Fødevareforbundet NNF Nordjylland, én repræsentant
Metal Vendsyssel, én repræsentant
DI Vendsyssel, én repræsentant
Naturstyrelsen Vendsyssel, én repræsentant
Direktøren for Hjørring Vandselskab
Arbejdet i den lokale grønne trepart i Hjørring Kommune foreslås tæt koblet til Hjørring Kommunes klimapartnerskab. Klimapartnerskabet og Handletanken for Den Store Klimarejse vil udgøre et stærkt fundament for engagement og sparring.
Danmarks Naturfredningsforening, i hvert fald DN Frederikshavn og Læsø, har disse betragtninger om noget, der kunne være en væsentlig del af Hjørring Kommunes bud på arealomlægninger til vådområder; nemlig den udtørrede Gaardbo Sø på kommunegrænsen mellem Hjørring og Frederikshavn.
DN Frederikshavn og Læsø har en klar holdning til Gaardbo søs fremtid: Søen skal naturgenoprettes og der skal ikke etableres VE- anlæg på arealer, der er nødvendige i forhold til genskabelse af Gaardbo Sø.
Vedvarende energianlæg (forkortet VE-anlæg) er anlæg, der producerer strøm eller varme ved at udnytte energi fra vedvarende ressourcer som sol, vind, vand eller planter. Betegnelsen VE-anlæg dækker over en bred vifte af anlæg.
DN Frederikshavn og Læsø orienterer:
Sagen har været debatteret i en del år men er aktuel nu – både fordi, der arbejdes med mulighederne for etablering af vedvarende energi (solceller, idet Hjørring kommune har sagt nej til vindmøller på arealet), men også aftalen om ”Den Grønne Trepart”, der bl.a. fokuserer på udtagning af lavbundsjorde, gør sagen meget aktuel. I den forbindelse er det vores vurdering, at der er mulighed for opkøb af lavbundsjorde og større kompensation til lodsejerne end det tidligere har været tilfældet.
Historisk
Gaardbo Sø under Gaardbogård Hovedgård ligger vest for hovedbygningen. Den oprindelige sø var midt i 1800 hundrede tallet på ca. 775 hektar og med en omkreds på 15 km. Søen blev drænet og dermed udtørret i 1880-1882.
Afvandingen sker i dag gennem Knasborg å til Kattegat med udløb lige syd for Ålbæk. Arealerne er under almindelig omdrift fordelt på én stor- og en række mindre lodsejere. Der har i mange år været overvejelser om at naturgenoprette søen eller dele heraf. Sø arealernes landbrugsmæssige værdi set i samfundsøkonomisk perspektiv svinger i takt med landbrugets konjunkturer og den landbrugsmæssige behandling af jorden.
Dræning af de organiske lag i jorden, særligt på lavbundsjorder, medfører en sætning af jorden og vanskeliggør en fortsat af- vanding. De kulturhistoriske- og naturhistoriske værdier der knytter sig til søarealerne og dens omgivelser er omfattende, og disse vil blive genskabt, hvis en naturgenopretning realiseres.
Planlægningsmæssige fakta for området
Gaardbo Sø er delt mellem de to kommuner idet kommunegrænsen går nord/syd midt gennem den oprindelige sø. De to kommuner er som lokal planlægningsmyndighed ikke helt enige om søens fremtid.
Hjørring kommune udpeger området til potentielt naturområde, potentiel økologisk forbindelse og lavbundsareal samt værdifuldt geologisk område. Kommuneplanen for Frederikshavn udpeger området omkring Gaardbogård inkl. søarealet til ”Værdifuldt kulturmiljø”. ”Søen” er udpeget til lavbundsareal, og ikke til ”Område til større vindmøller”.
Fortsat landbrugsdrift og opstilling af solceller og vil være i konflikt med ønsket om at konver-tere lavbundsjorder til natur, af klimamæssige hensyn og etablering af VE- anlæg vil forhindre etablering af naturgenopretning af den gamle sø, ligesom det strider mod begge kommuners gældende kommuneplan.
Hvis en genskabelse af Gaardbo Sø skal realiseres, skal der skabes enighed om søens fremtid mellem de to kommuner som planlægningsmyndigheder. Samtidig skal der startes en dialog med berørte lodsejere, for at få overblik over, hvad disse ser af muligheder og udfordringer ved en evt. genopretning af Gaardbo Sø. Der skal foretages div. miljøundersøgelser og udarbejdes lokal- og kommuneplaner med tilhørende offentlighedsfaser.
DN Frederikshavn og Læsø har en klar holdning til Gaardbo søs fremtid.
Søen skal naturgenoprettes og der skal ikke etableres VE- anlæg på arealer, der er nødvendige i forhold til genskabelse af Gaardbo Sø.
Visioner for ”søens” fremtid
Sammen med naboområderne Råbjerg mose, Aalbæk plantage, åen til havet og de store sammenhængende naturområder mod nord, er en naturgenopretning af søen, af national betydning for den lokale biodiversitet, ligesom den vil have uvurderlig betydning set i nordisk perspektiv for fuglelivet ved forårs- og efterårstrækket. Ikke mindst fordi der i dag er et begrænset udbud af ferske vådområder i Vendsyssel.
Trækket over Skagens Odde regnes for det betydeligste i Nordeuropa. Andre genopretnings-projekter i landet har vist, at de tidligere intensivt udnyttede jordbrugsområder meget hurtigt efter genopretningen, opnår tidligere naturhistoriske kvaliteter.
Her skal bare nævnes Filsø projektet. Filsøprojektet i Varde kommune har ud over de naturhistoriske kvaliteter, vist sig at have stor betydning for den lokale rekreation, og ikke mindst for turisterhvervet. Et godt eksempel er også Thy Nationalpark, der på relativt kort tid er blevet godt besøgt af turister og lokale. Nationalparken er i dag genstand for omfattende naturformidling i både TV og presse.
Andre eksempler er Skjern å, Vejlerne, Hornborgasjøen i Sverige og mange andre i Europa og Nordamerika.
Erhvervsmæssige betragtninger
Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det en rigtig god diskussion om landbrug og solceller eller naturgenopretning og turistoplevelser er den bedste udnyttelse af Gaardbo sø. Det lokale turisterhverv vil uden tvivl få stor positiv effekt af en genopretning af søen.
Det er erfaringen fra lignende projekter i Danmark og i udlandet, at attraktive og godt formid-lede naturområder er af stor betydning for den lokale befolkning og for turisterhvervet. Det er vigtigt at fokusere på oplevelsesprojekter med udgangspunkt i naturinteresser som netop en genopretning af Gårdbo Sø vil medføre. Man kan af tilfredshedsundersøgelsen i Varde kommu-ne og de seneste undersøgelser fra Visit Denmark se, at rigtig mange turister peger på Filsø og naturen i øvrigt, som en rigtig god oplevelse og at det er naturoplevelserne der gør, at turi-sterne vender tilbage til områderne.
Økonomi i et naturgenopretningsprojekt
Erfaringer fra andre lignende projekter viser, at et så omfattende projekt kun kan realiseres ved et samarbejde mellem lodsejere, det offentlige, naturorganisationer og fonde. Herudover er der de seneste år etableret en del tilskudsordninger foranlediget af ønskerne om braklægning i forsøgene på at løse nogle af klimaproblemerne. Hertil kommer den nyligt indgåede politiske aftale om ”Den Grønne Trepart”, hvor der bl.a. er krav om udtagning af 140.000 ha landbrugsjord til vådområder.
Turisterhvervet skal fremover inddrages i projektudviklingen, idet der her ligger et stort kommercielt potentiale.
Det videre projektforløb
Som tidligere nævnt kræver en realisering af projektet en rimelig enighed mellem lodsejere, planlægningsmyndigheder, naboer, interesseorganisationer og potentielle investorer.
DN som organisation, har en målsætning om en natur for alle og med en forbedret biodiversitet. Vi arbejder både for en grøn omstilling og styrkelse af den grønne energi, under forsætning af at der tages de nødvendige hensyn til naturværdierne og de rekreative interesser i landskabet.
Snævre lokale energiøkonomisske og private interesser i opstilling og arealudlejning til møller og solpaneler bør tilsidesættes i de mest værdifulde naturområder, herunder områder med særligt stort potentiale for genskabelse af tabte naturværdier, som det jo netop er tilfældet ved Gaardbo Sø.
Det er nødvendigt, at de to kommuner stiller sig i spidsen for naturgenopretningsprojektet og inddrager arealet i den planlægning, der skal iværksættes i forlængelse af aftalen om ”Grøn Trepart”. Herefter kan de nødvendige offentlighedsfaser i forbindelse med kommuneplanarbejdet og miljøvurderinger gå i gang.