Lørdag klokken 11-13 kører Krummetoget for sidste gang i 2024, og alle børn er som altid velkommen med afgang på perronen på Springvandspladsen.
Krumme og hans gode hjælper Peter er klar, og der er jo altid gaver til alle børnene, der tager en tur. A-Z og føtex er de glade givere, og Alice, Krummes bedre halvdel, har pakket en lille overraskelse. Jo, det er nok at se til i denne søde juletid.
På turen med Krummetoget rundes ved legepladsen nær Bone’s også det store, flotte juletog Krumme Ekspressen, der står som et lysende tegn på, at julen er god og afslappet i Dejlige Hjørring.
Hjørrings juletog Krumme Ekspressen blev indviet for et år siden med gaver fra Salling Fondene, som via A-Z i Hjørring donerede hele 250.000 kroner til juletoget, der hver år på denne tid – med lys, lyd og damp og helt uden fart – står i Østergade til glæde og gavn for alle i Hjørring og for byens gæster.
Førerrummet er stort nok til flere børn ad gangen, og de kan både tude, lukke røg ud og blinke. Besøgende er meget velkomne til at kravle op i det.
Juletoget kører modsat Hjørring Handels Krummetoget ingen steder, så togfører Krumme kan koncentrere sig om det kære gamle tog i byens gågade.
Den daværende varehuschef i A-Z, Jørgen Haldrup Petersen, var naturligvis med til indvielsen en råkold torsdag, og han udtrykte glæde over, at byen har fået endnu en smuk og interaktiv aktivitet til juleudsmykningen.
– Det er dejligt at kunne støtte lokalt – det er fantastisk, og jeg har glædet mig rigtig meget til indvielsen af det flotte tog, som bliver til glæde og gavn for alle også byens gæster.
Hjørring Handel tog! initiativet til juletoget Krumme Ekspressen, som tilfører byens flotte juleudsmykning endnu mere glæde og farverigt lys.
FAKTA:
Siden 2020 har Bilka og A-Z’s 19 lokale varehuse indstillet en række lokale projekter, der støtter børn og unges sundhed og trivsel til donation fra Salling Fondene.
Det er de enkelte Bilka-varehuse og A-Z, der finder, udvælger og indstiller projekterne, som de forventer vil gøre den største forskel for deres lokalområde. Donationerne er på mellem 100.000–250.000 kroner.
Siden 2020 har Salling Fondene doneret 9,6 millioner kroner til 45 forskellige projekter, der har været indstillet via Bilka/A-Z. Det er Købmand Herman Sallings Fond, der har doneret de 250.000 kroner til projektet i Hjørring
Om Salling Fondene
Salling Fondene er eneejer af Salling Group, som driver blandt andet Bilka, Netto, føtex, Salling stormagasiner, BR, Carls jr., Starbucks og Skagenfood. Fondene har gennem mange år bidraget til en lang række nationale og lokale initiativer og projekter til glæde og gavn for rigtig mange mennesker i hele Danmark.
Samtidig har fondene givet en række store donationer til organisationer inden for blandt andet kultur, kirke, sport, forskning og andre almennyttige, almenvelgørende eller værdige formål.
Siden 2012 har Salling Fondene doneret over to milliarder kroner.
Salling Fondene består af to selvstændige fonde:
Læs mere om Salling Fondene og de lokale donationer