Lokale Jonna, Maria, Mette og Anja fra Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune har afsluttet en uddannelse som instruktører i metoden Durewall.
Sidstnævnte er kort fortalt en praksisnær metodik, der også kaldes Nænsom Nødværge. Metoden løser og forebygger nemlig arbejdsrelaterede konflikter, inden de for alvor opstår.
Målet med metoden er at bruge mindst mulig kraft samt at undgå vold, trusler og verbale overgreb på en måde, der er nænsom og respektfuld over for det enkelte menneske.
Stort tillykke ikke bare til Jonna, Maria, Mette og Anja, men også til alle, der forhåbentlig fremover får glæde af metoden ude i praksis hos Hjørring Kommune.
Man kan læse mere om metoden her hos Durewall Instituttet.