Selvom der stadig er travlt i folkekirkens mange kontorer og i det øvrige land med opgaver, juleafslutninger og indkøb, vil julefreden snart sænke sig.
“For det er jo det forunderlige, at julen kommer til os, hvad der end sker. Vi kan være travle og forjagede, men det sker alligevel. Og det er også de smukke ord, som indleder juleevangeliet ”Og det skete i de dage”. Det skete i de dage, og det sker for os.”
Det er biskop Thomas Reinholdt Rasmussens ord, og med dem ønsker han og Aalborg Stift alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår i Nordjylland.

Årets julehilsen er optaget af fotograf Hans Ravn på Gammeltorv i Aalborg og i domkirken Budolfi Kirke.