Hjørring Folkeuniversitet byder velkommen til en spændende forårssæson og præsenterer den nyeste forskning inden for kunst, litteratur, musik, historie, filosofi, sundhed, natur, univers og meget andet.
Emnerne er blandt andet den grønne omstilling i vores mad, opera for alle Händels Rinaldo, Carl Nielsens Maskerade, Puccinis Tosca, pengespil – folkelighed og afhængighed, kulturmiljøer, digteren Bob Dylan, præsterne uden for kirken, Vendsyssel Besat og befriet samt de sidste timer for frihedskæmpere.
Det hele foregår på Det Gamle Rådhus i Hjørring, i Forsamlingsbygningen i Hjørring, på Hjørring Ungdomscenter, på Vendsyssel Kunstmuseum og hos Den Musiske Skole samt i restauranten på Gastronomi og Service EUC Nord i Hjørring.
– Dyrk dine interesser, få opfrisket din baggrundsviden og se nye perspektiver på omverdenen. Vi gør det sjovt at blive klogere. Vi spænder vidt. Se bare her, lyder det fra komitéen, som underbygger påstanden med følgende flotte program:
Tirsdag den 4. februar kl. 17 Den grønne omstilling og vores mad

Mandag den 24. februar kl. 19 Händel: Rinaldo

Mandag den 3. marts kl. 19 Carl Nielsen: Maskerade

Mandag den 10. marts kl. 19 Puccini: Tosca

Tirsdag den 11.marts kl. 19 Præsterne uden for kirkerne

Onsdag den 19. marts kl. 19 Kulturmiljøer – en overset kulturarvsressource?

Torsdag den 20. marts kl. 19 Bob Dylan

Mandag den 31. marts kl. 19 Pengespil – folkelighed og afhængighed

Onsdag den 9. april kl. 19 Arkæologi brugt og misbrugt under Besættelsen

Onsdag den 23. april kl. 19 Gestapo chefen Fritz Bolle

Tirsdag den 29. april kl. 19 De sidste timer – afskedsbreve fra frihedskæmperne

Du kan se det udførlige program og lokaliteterne på Hjørring Folkeuniversitets hjemmeside.
Folkeuniversitetskomitéen i Hjørring Kommune har til formål at planlægge og gennemføre folkeuniversitetsundervisning og dermed udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater i henhold til Folkeoplysningslovens kapitel 13 paragraf 46.

Hjørring Folkeuniversitets komite er:
Formand: Charlotte K. Velling
Kasserer: Helle Bæk Nielsen
Anne Fonnesbech
Inge Reenberg
Anni Stilling
Et – lille – udsnit af tidligere foredrag…

Læs mere og se hele programmet her hos Hjørring Folkeuniversitet.


