Efter lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 skal kommunen mindst en gang årligt offentliggøre oplysninger om whistleblowerordningens virksomhed. Whistleblowerenheden har på den baggrund udarbejdet en årsberetning for whistleblowerordningens virke i 2024.
Under hensyntagen til tavshedspligten, skal følgende oplysninger fremgå af beretningen:
- Antal modtagne indberetninger
- Status på opfølgning herpå
- Antal indberetninger der er afvist, fordi indberetningerne ikke er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde
- Antal indberetninger, der har været undergivet realitetsbehandling
- Hvor mange indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse
- De overordnede temaer i indberetningerne
Whistleblowerenheden har modtaget 8 indberetninger i 2024, hvoraf de 6 indberetninger er helt identiske på sin ordlyd og således vedrører samme forhold. 2 af indberetningerne er underkastet realitetsbehandling af whistleblowerenheden. Undersøgelsen af disse indberetninger er afsluttet.
Herudover har whistleblowerenheden i 2024 afsluttet undersøgelsen af den sag, der blev modtaget i 2023 og fortsat var verserende, da whistleblowerenheden afgav sin årsrapport for 2023.
Lovgrundlag
Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere § 27.
Indstilling
Direktionen indstiller, At byrådet tager orienteringen om årsberetningen 2024 for whistleblowerordningen i Hjørring Kommune til efterretning.
Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 22. januar 2025, pkt. 11:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Mette Jensen deltog ikke i mødet.
Bilag
Kilde: Hjørring Kommune.


