Kombinationen med at nyde både musik og mad er ikke ny – det er til gengæld samarbejdet mellem musikforeningen Under Kniven og Teater Caféen på Vendsyssel Teater, som fredag den 14. februar inviterer ind i Teatrets musiksal til konceptet Tapas & Toner.
– Vi ønsker at udvide brugen af teatrets mange muligheder, og hvordan vi kan skabe endnu flere spændende og nye oplevelser for publikum og gæster hos os, fortæller Teater Caféens chef, Mathias Buus Andersen.
– Derfor så vi det som en spændende mulighed at samarbejde med musikforeningen Under Kniven om netop at kombinere en unik musikoplevelse med en god smagsoplevelse her i huset.
Teater Caféen vil levere en lækker menu bestående af appetizers og et glas bobler, forskellige Tapas anretninger hvor der er noget for enhver smag samt en lækker dessert, og så på Valentins Dag. Arrangementet er for alle – og ikke kun for par, men det bliver en hyggelig og intim atmosfære, der vil præge aftenen, hvor publikum får serveret maden ved bordene i musiksalen, imellem koncertens to set.
Musikken skabes som en improviseret koncert af den dansk/islandske Jazz trio “Atlantshafið”, der består af trompetist Erik Lunde, guitarist 𝐻𝑖𝑙𝑚𝑎𝑟 𝑆𝑣𝑒𝑛𝑠𝑠𝑜𝑛 og percussionist 𝑀𝑎𝑔𝑛𝑢𝑠 𝑇𝑟𝑦𝑔𝑣𝑎𝑠𝑠𝑜𝑛 𝐸𝑙𝑖𝑎𝑠𝑠𝑜𝑛. Musikerne er alle anerkendte inden for deres instrumenter, og yderst velbevandrede ud i jazzens mange afkroge og samarbejde i hele Norden. Glæd dig til en spændende og unik musikalsk oplevelse.
Aftenens program ser således ud:
Kl. 18.00 Aftenen starter med et glas bobler og nogle lette snacks. Her finder I en plads i musiksalen, hvor både middag og koncerten nydes fra.
kl. 18.20 Første set af koncerten begynder.
kl. 18.50 Hovedretten, der består af forskellige delikate tapas anretninger, serveres.
Kl. 19.50 Det andet set af koncerten begynder.
Kl. 20.20 Efter koncerten serveres desserten og der kan herefter købes lækre drinks til bare 55 kr
Billet til både mad og musik koster 375 kr per person.
Se hele menuen og køb billet på www.underkniven.dk.