Vinterferie i et sommerhus. Kan man overhovedet det? Hvis du spørger det lokale udlejningsbureau V∙Kysten er det et klart JA.
– Vi har masser af skønne feriehuse, som egner sig perfekt til ophold hele året rundt, og som lokal vil jeg gerne slå et slag for, at den nordjyske vestkyst er fantastisk – også i vintermånederne, fortæller indehaver Vivi Schlie.
Som noget helt nyt tilbyder V∙Kysten i år gratis entrébilletter til Nordsøen Oceanarium ved booking af et ophold i uge 7 eller 8, hvilket giver både familier og par en ekstra grund til at vælge en ferie i de smukke omgivelser ved Vesterhavet.
– Vi ønsker at vise, at vores egn har noget særligt at byde på i alle årets sæsoner, og dette initiativ er vores måde at invitere flere til at opleve netop det. Med det brusende Vesterhav, den rå natur og et væld af lokale aktiviteter er vinterferien ved vestkysten oplagt til både afslapning og oplevelser, fastslår Vivi Schlie.
Udover at skabe gode oplevelser for bureauets gæster, ser man samtidig en mulighed for at styrke samarbejder på tværs.
– For os handler det i høj grad om at spille hinanden stærke. Alle erhvervsdrivende her i byen deler det samme ønske om at skabe bedre grobund for helårsturisme, og for os er dette initiativ første spadestik, slutter indehaveren af V∙Kysten.
I fremtiden håber V∙Kysten på endnu flere samarbejder, der kan gavne både bureauets gæster og byen.
Book din vinterferie her www.vkysten.com eller kontakt V∙Kysten direkte på 52 39 62 52.
Foto: V∙Kysten.