26 bronzemønter lyder måske ikke af meget, men når mønterne er 1.800 år gamle, bærer vellignende portrætter af romerske kejsere og i øvrigt er ganske sjældne, er der tale om ældgamle småpenge, der er guld værd.
Mønterne blev fundet ned ad en nordvendt skråning nær et gammelt vådområde ved Vange i Vendsyssel. Det var tydeligt, at mønterne stammede fra en samlet skat, der for nyligt har været ramt af ploven og spredt ud over en strækning på 40 meter af marken langs pløjeretningen.
På trods af mange år i jorden har det, ud fra portrætterne på forsiden og diverse figurer på bagsiden, været muligt at tidsfæste 22 mønter med rimelig sikkerhed. Hovedparten af motiverne forestiller de såkaldte adoptivkejsere, nemlig Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius, hans kone Faustina og deres søn Commodus. De afløste hinanden som kejsere fra 117-192 e.Kr.
Langt de fleste romerske mønter, der er fundet i Danmark er ikke bronzemønter, men derimod sølvmønter kaldet denarer, der hovedsageligt er fra sen 1. til tidlig 3. årh. e.Kr. To af bronzemønterne fra Vange-skatten skiller sig ud ved, at de stammer fra den senere og mere kaotiske tid med soldaterkejserne, der varede fra 235-284 e.Kr. På disse mønter findes portrætterne af Maximinus Thrax og Postumus, der regerede som kejsere henholdsvis i 235-238 e.Kr. og 260-269 e.Kr. Den yngste daterede mønt giver den klareste indikation af, hvornår møntskatten tidligst kan være kommet til Norden.
De sjældne romerske bronzemønter er nogle af de mest omdiskuterede romerske mønter fundet i Sydskandinavien, da de i nyere tid også ofte har været attraktive som samlerobjekter eller souvenirs. Der er blandt andet blevet påvist en række enkeltfund af bronzemønter ved havearbejde eller på jordoverfladen i de nordlige forstæder til København – et område som ellers ikke er karakteriseret ved mange fund af romerske mønter eller andre romerske genstande. Det der gør fundet fra Vange helt særligt er, at der er tale om et sammenhængende skattefund af 26 sjældne mønter fundet i det åbne nordjyske landskab, og at skatten efter alt at dømme kan have fundet vej til Sydskandinavien allerede i jernalderen. Nærmere analyser af mønterne i Vange-skatten skal belyse denne problematik.
Møntskatten blev fundet, da medlemmer fra Detektor Vendsyssel havde besøg af en norsk venskabsklub, der ved afsøgning af den snedækkede mark fandt fire tykke bronzemønter, såkaldte romerske sestertser, hvorefter museet blev kontaktet. Derpå fulgte en systematisk detektorafsøgning af området, hvorved yderligere 14 mønter fremkom. Fordelingen af mønterne på marken gav arkæologerne forhåbninger om, at det var muligt at lokalisere nedlæggelsesstedet for møntskatten.
Nogle gange kan der findes spor af bygninger, hvor skatten har været nedgravet under gulvet. Med en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen blev der i 2024 foretaget en arkæologisk undersøgelse af fundstedet. Desværre sås der ved udgravningen hverken spor af huse, nedgravninger eller beholdere. Med undersøgelsen blev yderligere otte sestertser tilvejebragt, så det samlede antal nu er oppe på 26.
I Romerriget og de nære grænseområder fungerede bronzemønterne til hverdagsindkøb i den veludviklede romerske møntøkonomi. Sestertsernes værdi svarede til fire as, som var den laveste enhed i den romerske møntøkonomi. Ofte gik de romerske penges vej ud i cirkulation via lønninger til hæren. I værket Annales fra starten af det 2. årh. e.Kr. skriver den romerske politiker og historieskriver Tacitus, at en romersk legionær, der havde en 16 år lang kontrakt, tjente sølle 10 as om dagen. Ud af det skulle han selv købe tøj, våben og telte.
Som omtalt bliver romerske bronzemønter sjældent fundet i Norden. Det skyldes i særlig grad, at man nord for Romerrigets grænser foretrak sølv. Endvidere blev mange bronzemønter smeltet om inden for Romerrigets grænser allerede i oldtiden, og fund af enkelte bronzemønter på værkstedspladser med spor af bronzestøbning i Danmark sandsynliggør, at de kan have været del af råmaterialet til produktion af bronzegenstande eksempelvis til smykker i en mere hjemlig stil.
Figur af udgravningsfeltet med markering af fundstedet for alle mønterne. Figur: Vendsyssel Historiske Museum.
Mønter var, ligesom anden import af luksusvarer fra Romerriget, som f.eks. bronzespande, sølvbægre, våben og glas, absolut ikke hvermandseje i Sydskandinavien i jernalderen. De var forbeholdt en elite, der kunne markere deres status i både liv og efterliv med disse genstande.
I Estland blev der i 2015 udgravet et lignende fund med 17 sestertser, der var deponeret i et gammelt vådområde sammen med stykker af bronzearmringe og fingerringe. Dette fund er sammen med Vange-skatten uden sammenligning de største samlede deponeringer af romerske sestertser i Nordeuropa. Det er måske i dette lys, at Vangeskatten skal ses, altså at disse romerske ”byttepenge” har udgjort et lager af værdifuldt bronze, som kom til at ligge i jorden lidt længere end beregnet.
Vangeskatten forventes udstillet på Vendsyssel Historiske Museum i efteråret 2025.