Forleden blev der i Sparekassens Danmarks filial i Hjørring uddelt et legat på i alt 5.000 kr. fra Gerda og Carl Søholm Fonden til Julie Stride og Victor Andreas Bach Boran.
Gerda og Carl Søholm Fonden er en almennyttig selvejende institution, hvis formål er at støtte landmænd og andre, der beskæftiger sig med, eller har beskæftiget sig med Sortbroget Dansk Malkerace (SDM-kvæg) fortrinsvis i Hjørring Kommune. Ét af vore kriterier er, at legatmodtageren skal yde en påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDM-kvæg.
Fonden er stiftet af Gerda Bundgaard. Gerda og Carl Bundgaard havde gården “Søholm” – beliggende Hundelevvej 142. De to gjorde selv en stor indsats indenfor SDM-kvæg, da de levede – både med hensyn til avl – men var også flittige udstillere på dyrskuer.
Fonden har i forbindelse med udvælgelse af legatmodtagere haft kontakt til avlsforeningen for Sortbroget Malkekvæg i Vendsyssel, således at vi i bestyrelsen fik det bedst mulige grundlag for at udvælge legatmodtagerne.
Fondens bestyrelse var i år ikke i tvivl, da de valgte at give 5.000 kr. til Julie Stride og Victor Andreas Bach Boran. Enhver tvivl var vejret bort efter læsningen af nedenstående indstilling.
Indstilling
Julie Stride
Julie er en frisk, dygtig og arbejdsom pige , der har mod på og lyst til landmandslivet. Hun har lært at malke og passe køer hos sine forældre og ved at have landbrugspraktik flere steder.
På knallert kørte hun flere kilometer på arbejde for at malke og passe køer morgen og aften . I fritiden mellem malkningerne kørte hun i Blondehuset i Løkken for at sælge dame undertøj.
Haft ophold i Frankrig på kvægfarm og lært at her alt ikke er som i Danmark. Dyreskue er blevet en stor passion for hende. Julie er så dygtig til at mønstre at hun er blevet dommer på Hjørring dyrskue . Hun er blandt de bedste til mønstring på Landskuet i Herning og har været i Belgien til Europa mesterskab i mønstring af kvier.
Julie og hendes kæreste Victor har taget det stor spring og købt en gård i Jelstrup , som de har renoveret og her i sommeren 2024 startet med at levere mælk til Arla. Julie tager lige nu videre uddannelse på Lundbæk og i de timer må Victor klarer sig på gården med hjælp fra Julies familie.
Vi tror på og ønsker at Julie og Victor med deres viden og arbejdsomhed vil få et godt landmandsliv