Af Troels J. Hegland
Tidligere medlem af Fiskerikommissionen
Lektor på Aalborg Universitet
Er fiskeriet gode nok til at innovere? Hvordan skaber vi grundlaget for mere innovation? I hvilken retning skal fiskeriet bevæge sig? Innoverer fiskeriet i dag i den rigtige retning?
Fiskeriet er vigtigt for Nordjylland, og mange hjerter banker for fiskeriet i landsdelen. I hårde tal er det også en af de få landsdele (nok den eneste), hvor fiskeriet rigtig fylder noget i økonomien.
På fredag den 31. januar deltager jeg i Fiskerikonferencen, der arrangeres i Ringkøbing af Vestjysk Bank og Fiskeri Tidende. Jeg er inviteret til at deltage i en paneldebat omkring innovation i dansk fiskeri sammen med Bjarne Laustsen (S), Kristian Bøgsted (DD), Svend-Erik Andersen (DFPO) og Henrik Mosegaard (DTU) med Kenn Skau Fisker (DFPO) som striks ordstyrer.
Jeg har nogle pointer, som jeg kan spille på banen, men jeg kunne også godt bruge noget inspiration fra Nordsøpostens læsere:
Derfor: Vinkler på og ideer til innovation i dansk fiskeri, som jeg kan tage med til Ringkøbing, modtages derfor meget gerne i kommentartråden!
Jeg vil opfordre til at gribe debattens præmis: nemlig at der ER behov for løbende innovation og udvikling i dansk fiskeri.
Tænk gerne ud af boksen og løft blikket mod fremtiden, 10-20-30 år fra nu.