Sikke en fantastisk weekend i Bjergby-Mygdal Hallen, lyder det nu fra René Thomsen hos BMI Badmintonklub.
Med hele 93 deltagere og næsten 150 kampe blev årets Jacobil Open et brag af et seniorstævne fyldt med intens badminton, stærk konkurrence og masser af gode dueller.
– En kæmpe tak til vores hovedsponsor Jacobil for støtten og selvfølgelig til alle spillere, frivillige og tilskuere, der gjorde dagen til en kæmpe succes. Uden jer, intet stævne, konkluderer René Thomsen.
– Vi glæder os allerede til næste gang, vi ses til Jacobil Open den 24. januar 2026.
Foto: BMI.