Rampen er en villavej i Risskov, og den opvækst, Jesper Stein præges af her, er måske affyringsrampen til krimiserien om Axel Steen, den grænsesøgende, grænseoverskridende og dedikerede politimand i det københavnske, og siden november 2020 nu også titlen på en bog, som alene via omtalen i forbindelse med udgivelsen har sat spor…
Spor fx af den slags, der gør, at man af og til kan tage sig selv i at nyvurdere et menneske, man har truffet, ikke brudt sig om, men givet en chance alligevel… Der må have været et eller andet… Hvilken rampe har du taget afsæt fra…?
Prisen fra Danmarks Biblioteksforening er på 50.000 kroner, og vinderen findes via afstemning blandt landets bogentusiaster…
Jesper Stein har skrevet bogen på baggrund af en personlig krise af de helt store, hvor alle tæpper synes revet bort under ham – han fortæller her:
Interview med Litteratursiden.dk
De 10 indstillede bøger til Læsernes bogpris 2021 var:
- Søren R. Fauth: Moloch – en fortælling om mit raseri
- Lone Frank: Størst af alt – om kærlighedens natur
- Henning Jensen: Gennem glasvæggen
- Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara
- Birgithe Kosovic: Det, du ikke vil vide
- Iben Mondrup: Tabita
- Stine Pilgaard: Meter i sekundet
- Olga Ravn: Mit arbejde
- Jesper Stein: Rampen
- Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre – Dronningen
og nævnes her igen til inspiration…
Personligt kastede jeg mig på anbefaling fra Biblioteksklubben ud i læsningen af Iben Mondrups GODHAVN og ovenstående TABITA, og midt i forløbet blev det muligt at opleve et rigtigt godt onlineforedrag med Iben Mondrup…
RAMPEN er gjort klart i mit læsehjørne, selv om jeg efter oplevelsen med TABITA måske skulle vælge noget mere muntert…
Tillykke til Stein herfra…